Alt indhold Diverse Dyr Rejse Spil og hygge
Spil og hygge

To meget populære kortspil på nettet

I denne artikel vil vi gennemgå 2 forskellige kortspil. Det ene er 7-kabale, og det andet er hjerterfri. Det ene spil er et spil for én person, hvorimod det and...

Af Redaktionen • 4 min læsning
Kopieret!
To meget populære kortspil på nettet
Foto: ArtikelDB.dk / To meget populære kortspil på nettet

I denne artikel vil vi gennemgå 2 forskellige kortspil. Det ene er 7-kabale, og det andet er hjerterfri. Det ene spil er et spil for én person, hvorimod det andet primært spilles af 4 spillere.

Fælles for dem begge - og i virkeligheden for langt de fleste kortspil - er, at uanset hvor god en dag du har, så kan du ikke gøre ret meget, hvis kortene ikke vil dig det godt. Selv den bedste taktik hjælper ikke altid, hvis du konstant får dårlige kort på hånden. Det er både frustrerende og en del af charmen.

7-kabale

Lad os starte med 7-kabale. Hvorfor er det spil egentlig så populært? Svaret er ret simpelt. Fordi det er et rigtig, rigtig godt spil. 7-kabale er et af de mest spillede kortspil i verden og har eksisteret i rigtig mange år.

Hvis vi kigger lidt på historien, så er der faktisk fundet tidsskrifter helt tilbage fra 1700-tallet, hvor 7-kabale bliver nævnt. På engelsk kaldes spillet solitaire, og det er blandt andet blevet omtalt i gamle tyske tidsskrifter. Det siger lidt om, hvor længe spillet har været populært.

7-kabale kan både spilles online og offline. Internettet fandtes naturligvis ikke i 1700-tallet, så spillet er oprindeligt skabt til at blive spillet med et helt almindeligt sæt spillekort.

Det eneste du behøver for at spille 7-kabale, er derfor et dæk kort. Spillet starter med, at du lægger kortene ud i følgende mønster:

  • 1 kort med forsiden op
  • 1 kort med bagsiden ned ad + 1 kort med forsiden op ad
  • 2 kort med bagsiden ned ad + 1 kort med forsiden op ad
  • 3 kort med bagsiden ned ad + 1 kort med forsiden op ad
  • 4 kort med bagsiden ned ad + 1 kort med forsiden op ad
  • 5 kort med bagsiden ned ad + 1 kort med forsiden op ad
  • 6 kort med bagsiden ned ad + 1 kort med forsiden op ad

Herefter placerer du resten af kortene ved siden af med bagsiden op ad. Afhængigt af hvilken variant du spiller, vender du enten 1 eller 3 kort ad gangen for at se, om der er nogen, der passer sammen.

Reglerne er enkle, men spillet kan stadig være udfordrende. Og netop det gør 7-kabale til et spil, man nemt kan vende tilbage til igen og igen.

Hjerterfri

Der findes naturligvis også andre gode kortspil, både online og offline. Ét af de mest kendte er hjerterfri. Hjerterfri er et spil, der normalt spilles af 4 spillere, men der findes varianter, hvor man kan være op til 6 personer.

Reglerne i hjerterfri er som udgangspunkt simple, men spillet indeholder langt mere taktik, end man lige skulle tro. Det kræver, at man tænker et par træk frem og holder øje med, hvad de andre spillere laver.

Hvad går hjerterfri ud på?

Hjerterfri spilles som regel af 4 personer. Der findes mange forskellige udgaver af spillet, især online, men i denne artikel tager vi udgangspunkt i den klassiske version med 4 spillere.

Spillet går grundlæggende ud på at undgå point. Alternativt kan man forsøge at samle alle pointene på én gang og dermed give pointene videre til de andre spillere.

Hjerterfri er et af de få kortspil, hvor det faktisk gælder om at få så få point som muligt. Herunder kan du se, hvordan pointene fordeler sig:

  • Hvert hjerte: 1 point pr. kort (13 point i alt)
  • Spar dame: 13 point

Som du nok kan regne ud, er der i alt 26 point i spil i hver runde. Man spiller typisk til 100 point, og den spiller der først når 100 point, taber spillet.

Der er 2 måder at få point på i spillet

  1. Du tager et stik med et hjerte eller spar dame, og får dermed point.
  2. Én spiller samler alle 26 point. Den spiller får 0 point, mens alle de andre spillere hver får 26 point.

Netop denne mekanik er det, der gør hjerterfri så taktisk. Du kan både spille defensivt og offensivt, og nogle gange kan det faktisk betale sig at tage en chance. Det gælder om at læse spillet og sine modspillere.

Du kan finde langt mere information om regler og taktik via linket i artiklen. Held og lykke med begge spil.