Skrevet d. 29. april 2021 klokken 10:05
Der er ikke mange mennesker der kender til alle de forskellige hunderacer der findes. Det kan der naturligvis være flere årsager til, da det tit og ofte ikke interesserer den enkelte person. De fleste kender til de gængse hunderacer som eksempelvis schæferhund, labrador, chihuahua, golden retriever, mops, dansk/svensk gårdhund, rottweiler, border collie, collie og dobermann.
Overstående hunderacer er meget populære i Danmark, men hvad mange ikke ved er, at der findes mange, mange flere hunderacer end dem. Der findes forskellige hundeorganisationer rundt omkring i verden. Her kan eksempelvis nævnes FCI (Fédération Cynologique Internationale) og AKC (American Kennel Club).
Hver især har de hver deres regelsæt for hvornår en hunderace er anerkendt. FCI har på nuværende tidspunkt 354 anerkendte hunderacer og AKC har omkring 340 anerkendte hunderacer.
Der findes hjemmesider som eksempelvis https://hunderacer.dk, hvor man kan læse om de forskellige hunde der findes. Det er en ganske god kilde til information.
Når vi snakker anerkendte hunderacer, så betyder det ikke nødvendigvis, at alle hunderacerne er importeret til Danmark. Det vil sige, at der formentlig ikke findes hverken 340 eller 354 forskellige hunderacer i Danmark på nuværende tidspunkt.
Nogle hunderacer er der så ganske få af, at de er samlet omkring én specialklub. Det kan eksempelvis være Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde uden specialklub. Denne klub er specialklub for over 40 anerkendte hunderacer - herunder: Kuvasz, Landseer, Briard, Australsk Kelpie og Appenzeller Sennenhund.
I modsætning til overstående specialklub med over 40 forskellige hunderacer tilknyttet, så har schæferhunden, border collien og alle de hunderacer der blev nævnt først i artiklen deres egen specialklub.
Der findes dog adskillige andre "hunderacer" som ikke er anerkendte. Der findes også såkaldte hybrid-hunde. Men det er information til en anden artikel.