Godt nytår! Kommende år (2011)

30. December 2015

Hej alle i fantastiske læsere og forfattere på GooN,

Jeg vil gerne ønske jer et godt nytår! Nu er det sådan at året snart er overstået (mindre end 24 timer), og derfor synes jeg at jeg vil opsummere for hvad der egentlig er sket på GooN det seneste års tid, hvilket er meget interessant, da udviklingen er massiv.

Jeg har hele tiden haft, og har stadig en vision om hvad jeg ønsker at GooN skal opnå, og blive til. Det er sådan at jeg gerne vil sprænge rammerne for hvad en artikeldatabase egentlig er, og sætte standarden for mine nuværende konkurrenter, og kommende konkurrenter. Da jeg først trådte ind i markedet for artikeldatabaser, var det egentlig bare et eksperiment - men et eksperiment som jeg blev bidt af. Det er sådan at GooN faktisk eksisterede på det tidspunkt hvor der kom en oprydning, fra Google af. Mange af de danske artikeldatabaser blev ramt, og blev deindekseret, eller straffet i sådan en grad at de nærmest blev værdiløse.

GooN, havde på det tidspunkt omkring 50-60 artikler, indholdet var direkte ringe og det meste af det var duplikeret indhold, fra diverse skribenter som bare tilføjet den samme artikel til 30 artikeldatabaser. GooN har på intet tidspunkt været baseret på et færdiglavet CMS-system såsom Wordpress, hvilket jeg tror gjorde at siden ikke blev straffet - fordi den allerede på et tidligt stadie skilte sig ud.

GooN blev ikke mere populær umiddelbart efter udrensningen, selvom det var en af de eneste artikeldatabaser tilbage som var indekseret på Google. Grunden til at den ikke blev populær var nok pga. det ringe og uprofessionelle design, som gjorde at GooN på det tidspunkt var en joke, og ikke var værd at tage seriøs.

Men det var dengang...

GooN har i løbet af de sidste mange måneder gennemgået en fantastisk forvandling. Den bedste sammenligning må være den grimme ælling. GooN var den grimme ælling, og er nu på vej til at blive en flot svane, og uanset hvor klichéagtig det lyder, så er det ikke destro mindre sandt.

Jeg vil stadig ikke sige at GooN er bedre end andre danske artikeldatabaser, men jeg vil sige at vi skiller os ud på så mange måder, at vi ikke kan undgå at blive set. Den positive omtale GooN har fået på diverse forummer såsom amino.dk, er fantastisk, og det har helt sikkert også forøget min motivation for siden, og gjort at jeg har ville give den en ekstra skalle når det kom til forbedringer.

Fremtiden...

Fremtiden ser lys ud! På nuværende tidspunkt (04.49 den 31. December 2011), har vi 225 forfattere, som tilsammen har skrevet 786 artikler. Hver artikel har et gennemsnit på hele 317 ord, og i alt er 249.463 ord udgivet! Målet for 2011, var at ramme 250.000 udgivne ord, og der er stadig 17 timer tilbage, så det når vi uden tvivl!

Der skulle gerne i fremtiden komme flere tiltag i form af diverse konkurrencer, for forfatterne - således de også motiveres til at ville skrive, og dele deres viden på GooN.

Jeg har lovet en opskrift-side på GooN, hvilket også er på vej, men der er opstået et problem, som skal løses for dette kan lanceres, men så snart problemet er løst vil der blive lanceret et system, som giver mellem 3 og 5 opskrifter dagligt.

Mål for 2012...

Jeg er en urealistisk person. Jeg er ligesom Will Smith hvad det angår, og han sagde på et tidspunkt: Hvad er pointen med at være realistisk? Hvis alle var realistiske, og ikke troede på det umulige, hvordan ville vi så nogensinde rykke os? Jeg har heller ingen plan B, for det distrahere mig fra plan A, hvilket er unødvendigt. Hvis du tror på det du laver, så har du ikke behov for nogen plan B, da du naturligvis tror at plan A lykkes.

Mål

  • 1.000.000 ord udgivet på GooN! Jeg vil have at der d. 31. December 2012 ligger 1 million ord online på GooN.

  • Jeg vil gerne have at GooN har 500 forfattere d. 31. December 2012.

  • Jeg vil have 3.000 online artikler på GooN d. 31. December 2012. Det svarer til at gennemsnittet skal være på 334 ord per artikel, for at nå det primære mål.

Det er målene, og det er bare med at nå dem :-)

Jeg håber at i vil hjælpe mig.

Med Venlig Hilsen
Morten - I må have et fantastisk nytår, med mange muligheder og mange glæder.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |