Valutaomregner og Valutakurser

30. December 2015

Valutakurser er en måde hvorpå verdens landes valutaer kan vurderes i forhold til hinanden. Jo højere en valutakurs er jo mere købekraft har den.

Vi har her samlet de 4 bedste råd når du har brug for at købe eller sælge valuta. Enten i forbindelse med ferier, forretningsrejser eller andre situationer hvor valutakurser spiller en vigtig rolle.

Valutaråd 1 - Hold dig altid opdateret om valutakurser.

Når du skal bruge valuta er det essentielt at du først besøger os for at se hvad den gældende valutakurs er. Hvis du ikke har nogen ide om hvad valutakursen er, vil det være meget svært for dig at vide om du har gjort en god handel eller om du er blevet snydt.

Du kan se vores oversigt over alle valutakurser og omregne mellem dem her: Valutaomregner

Bemærk at de valutakurser du ser ovenstående er de officielle kurser. Når du skal ned og købe valuta i en bank eller hos et vekselkontor vil du altid få mindre end den officielle valutakurs, fordi banken eller vekselkontorets margin er indeholdt i deres kurser.

Hvis du vil holde endnu mere øje med valutakurser kan du oprette en KursAlarm (her) – det er ganske gratis og giver dig fuldt overblik over en given valutakurs.

Valutaråd 2 – Veksl hjemmefra, udenom banken

Det er som regel den bedste ide at veksle hjemmefra. Det er dog sjældent favorabelt at veksle i banken. Vekselkontorer såsom Forex eller X-Change kan ofte levere valutaen til bedre valutakurser end bankerne.

Hvis du ikke betaler noget gebyr ved at veksle i banken kan de dog på nogle valutaer have bedre valutakurser end vekselkontorene. Det anbefales dog altid at undersøge markedet inden du køber.

Det at veksle hjemmefra giver også et større overblik og mere kontrol over dit forbrug.

Valutaråd 3 – Pas på med at bruge plastickortet til at hæve valuta med

I forlængelse af ovenstående råd skal du passe på med at hæve i fremmede hæveautomater. Udover at den lokale bank måske har gebyrer, er der ofte også et gebyr på minimum 30kr per transaktion hjemmefra. Så er det altså lige pludselig dyrt at trække penge. Hvis du absolut skal så sørg for at hæve så meget som du kan og har brug for.

Du får dog ofte de bedste valutakurser, så det vil sige at så længe du bare hæver nok til at de 30kr ikke udgør en stor del af det totale beløb kan det ofte betale sig at bruge visakortet alligevel.

Valutaråd 4 – Forstå hvordan valutakurser virker

Når du går ind på vores side - så ser du valutakurser opført i forhold til danske kroner. Den kurs du ser er altså hvor mange danske kroner man skal hive op af lommen for at købe 100 enheder af den fremmede valuta.

Denne forskel mellem at købe og sælge er meget almindelig på vekselkontorer, så vær sikker på at du læser den rigtige kolonne med valutakurser når du står og overvejer at købe. Det er nemt lige at forvirre de to ting og tro at man har gjort et kup, når man i virkeligheden er taget lidt ved næsen.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |