Derfor skal du vælge en professionel fotograf

30. December 2015

En fotograf er en håndværker

Selvom du og mange andre danskere efterhånden har investeret penge i et godt digitalkamera, så er der stadig en stor forskel på kvaliteten af de billeder, som du selv kan tage og kvaliten af det fotoarbejde, som en professionel fotograf kan udføre.

Fotografering er både et håndværk, som kræver teknisk indsigt og en kunstart, som kræver kunstnerisk sans.

Den tekniske indsigt kan opnås via uddannelse, kurser eller selvstudie.

Den kunsteriske sans er til dels medfødt, men kan udvikles og raffineres gennem mange års erfaring med fotografering.

Fotoudstyr gør en stor forskel

Naturligvis spiller kvaliten af fotoudstyret en stor rolle, når der skal tages billeder.

Der kan ikke tages professionelle billeder af høj kvalitet med et spejlreflekskamera og et standardobjektiv til i alt 3.000 kroner.

De fleste professionelle fotografer har fotoudstyr for mindst 100.000 kroner. Alene et godt professionelt kamera (uden objektiv) koster 30.000-40.000 kroner.

En erfaren fotograf ved desuden, at der kræves et stort udvalg af forskellige kameraobjektiver for at kunne matche de forskellige behov, som kan opstå i forbindelse med en fotoopgave.

Der er brug for både zoom-objektiver og objektiver med fast brændvidde til at fotografere eksempelvis et bryllup.

En fotografs hjemmearbejde

En stor del af fotografens arbejde foregår dog også hjemme bag computeren. Når først fotografierne er taget, så skal de efterbehandles i diverse fotoprogrammer.

De skal beskæres, der skal fjernes støj på billederne og fotografen vælger typisk også at tilføje sit eget særpræg til billederne.

Nogle fotografer foretrækker sort/hvid foto, andre fotografer har deres særlige udtryk, som de vælger at lægge på fotografierne, inden det færdige resultat leveres til kunden.

Med andre ord, så er fotografering et seriøst stykke arbejde, som kræver en dygtig fagmand. Derfor vil det ofte være en god idé at vælge en professionel fotograf.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |