Hvad gør i når ens vægttab står stille?

30. December 2015

Hvis man har prøvet at være på diæt, eller slankekur før, så har man sikkert oplevet det at være kommet ret langt i diæten, men at vægten står stille! Her vil jeg skrive lidt om hvad man eventuelt kan gøre, hvis ens vægttab står stille, da det jo ikke er sjovt at være på diæt, slankekur, eller anden form for livsstilsændring, hvis der ikke sker noget.

Fortvivl ej fordi…

Selvom vægttabet står stille, og du er på diæt, så er det ikke sikkert at du taber dig, men du kan derimod godt tabe centimeter, hvilket er et kendt fænomen. Hvad mener du med at tabe centimeter? Jo nu skal du høre… hvis du er på diæt, og taber dig nogle kilo i løbet af noget tid, og ud af det blå så står vægten stille – så er det ikke ensbetydende med at kroppen reelt set ikke taber sig. Kroppen er en til tider, underlig mekanisme, så nogle gange taber du dig måske ikke – i følge vægten, men hvis du følger op på vægten i form af et målebånd, der måler rundt om brystet, maven, taljen, armene og lårene, så vil du sikkert se at dette tal er faldet, selvom vægttabet står stille.

Hvad nu hvis der slet ingenting sker?

Skulle tilfældet være at du ikke taber dig, og du ej heller taber centimeter, så er det muligt at der er noget galt. Det er sådan at man jo dagligt forbrænder et vis antal kalorier, og når man er i kalorieunderskud, så taber man sig, men samtidig med at du taber dig, så bliver du jo reelt set mindre, og derved formindskes din forbrænding også. Vi laver lige et regnestykke…

Hvis dit ligevægtsindtag er 2.500 kalorier, og du dagligt igennem de sidste 6-7 uger har spist 2.000 kalorier, så har du været 500 kalorier i underskud, og skulle så gerne have tabt dig omkring 3-4 kilo. Og med så stort et dyk i din vægt, så vil dit ligevægtsindtag eksempelvis kun være på 2.200, og så er du altså kun 200 kalorier i underskud, hvilket ikke er ret meget. Derfor skal man beregne sit ligevægtsindtag ofte, for at være det rigtige antal kalorier i underskud dagligt.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |