Hvem er Ray William Johnson egentlig?

30. December 2015

Hvem er Ray William Johnson? Ray William Johnson er en amerikansk komiker, der mest af alt er kendt for hans utallige sjove videoer på YouTube. Hans YouTube-videoer er blevet set over 1,1 milliarder gange og Ray William Johnson har også fået en plads i Guiness Rekordbog idet han har over 4 millioner subscribers hvilket gør ham til den person med flest tilhængere på YouTube.

De fleste af de videoer som han producerer er for Equals Three, hvor han anmelder og kommenterer på virale videoer. Udover denne kanal har han også en kanal, der hedder Your Favorite Martian, hvor han producerer animerede musikvideoer i komedieformat og til sidst har han også BreakingNYC / Breaking Los Angeles, der er videoblogs om nattelivet i New York og Los Angeles.

Hvordan startede det?

Det hele startede da han studerede jura på Columbia University, hvor han blev interesseret i YouTube-videoer og virale videoer. Senere begyndte han også selv at lave videoer efter at have observeret, at YouTube-brugere mest så videoblogs og sjove videoer (typisk virale videoer). Med udgangspunkt i disse observationer startede han kanalen Equals Three hvor han startede med at videoblogge om virale videoer, altså en god blanding af hvad han anså som de mest populære videoer på YouTube.

Equals Three

Equals Three er - som sagt - hans første og mest populære kanal. På denne kanal kritiserer og kommenterer han på internettets nyeste virale videoer. Denne kanal bliver typisk opdateret hver mandag og torsdag. I hver episode svarer han også på “comment question of the day”, der er blevet stillet af en vilkårlig YouTube-bruger og i slutningen fremviser han hans fem favorit kommentarer til hans sidste episode af Equals Three. Hver episode får nemt et flere millioner ‘views’ i løbet af en uge hvilket giver den en plads på YouTube’s forside. 

Ray William Johnson har også været med til at producerer en spansk udgave af Equals Three, Igual a Tres, der er dedikeret til hans spanske seere. Igual a Tres bygger på det samme grundlang som Equals Three, nemlig virale videoer. Igual a Tres er hosted af PeeDeeFlo.

Your Favorite Martian

I januar 2011 offentliggjorde Ray William Johnson et helt nyt project kaldet ‘Your Favorite Martian’, der er en YouTube-kanal fyldt med animerede komediemusikvideoer. Sangene er udført af et virtuelt band med fire fiktive medlemmer (lidt ligesom Gorillaz): PuffPuff Humbert (forsanger (Ray William Johnson)), DeeJay (DJ), Axel Chains (trommeslager) og Benatar (guitar og keyboard). Ray William Johnson skriver selv sangene, han rapper dem selv, synger dem selv og komponere selv sangenes beat.

Til dags dato har Ray William Johnson udgivet 18 sange igennem YouTube-kanalen. Per november 2011 har kanalen over 1.6 millioner subscribers, der gør kanalen til en af de kanaler med flest tilhængere. Sangene er blevet hørt/set over 250 millioner gange. Grundet den store popularitet håber Ray William Johnson på at kunne udgive en ny sang hver uge.

BreakingNYC og Breaking Los Angeles

BreakingNYC er en tidligere YouTube-kanal, der blevet opdateret dagligt af Ray William Johnson. Kanalen blev oprettet i december 2009, da han boede i New York City. Han fortsatte med at lave daglige videoblogs om nattelivet i New York helt indtil juni 2010. Derefter lavede han en ny og mere højkvalitets serie kaldet Breaking Los Angeles and the Adventures of Puff Puff, hvor der ikke kommer nye videoer hver dag, men derimod hver fredag. Disse episoder er naturligvis optaget i Los Angeles.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |