iPhone 4S - Nytænkning i stadigt moderne design

30. December 2015

Apple lancerede den 4. oktober iPhone 4S. Det var ikke bare en opdatering af den gamle iPhone 4, men en helt ny mobil. Designet er det samme, men der er sket revolutionerende ændringer i hardware og software. Den beholder det stilrene design, som vi kender fra iPhone 4. Som Apple skriver på deres hjemmeside; ”Det er den hidtil mest fantastiske iPhone”.

Da Tim Cook overtog kronen for Apple i august, var der frygt for om Apple ikke ville forblive magisk. Folk var bange for, at Tim Cook ikke kunne fylde Steve Jobs’ plads ud. Da iPhone 4S blev lanceret med det samme design som den tidligere model, blev mange forventningsfulde fans og kunder skuffede. Folk havde forventet en iPhone 5, men de måtte hænge på det samme gamle design. I virkeligheden er der kæmpe forskelle på den gamle og nye model. Bemærkelsesværdigt bedre kamera og iOS 5 er bare to af opdateringerne.

Hold en samtale med din iPhone 4S
Ved lanceringen af iPhone 4S lancerede Apple også iOS 5. En af hovedpunkterne i dette nye styresystem er den intelligente klient Siri. Styresystemet ligner sig selv og er stadig lige så simplet, som det plejer. Apples styresystem er kendt for at være brugervenligt, men med Siri er det bare gjort endnu simplere.
Siri er en stemme på din iPhone 4S, som gør, hvad du beder den om. Skal du tjekke vejret i nabobyen, eller skal du have lagt et møde ind i kalenderen, har Apple udstyret Siri med en intelligens, der gør det til formalitet.
Man beder blot Siri om at lave et møde på et givent tidspunkt, og den gør det. Kommer mødet i konflikt med en anden aftale, informerer den om det.
Siri kan huske dine samtaler og vil med tiden blive mere personlig. Den kan huske, hvad du spurgte om i går og kan tilpasse sine svar ud fra forhenværende samtaler.
Med Siris lancering, er der nu kommet konkurrence til Googles nuance speech. Nuance speech bliver overhalet af Apples Siri, da Siri kan huske. Siri kan være behjælpelig i hverdagen og kan andet end bare aflæse dit sprog til tekst.
Apple har været i det sjove hjørne under produktionen af Siri. Ejere af den nye iPhone 4S er støt på mange sjove responser fra Siri. Kunder har oplevet Siri snakke om banke-banke-på-jokes. Med Siri har Apple gjort deres iPhone 4S til meget mere end en mobil.

Notifications er det helt nye meddelelsescenter til iOS 5. Nu er det muligt at læse nye beskeder og mails blot ved at trække en menu ned fra toppen af skærmen. Det er muligt at tilpasse menuen på din iPhone 4S, så den bliver personlig og passer til dit eget behov. Det minder om menuen fra Android, hvor man også trækker den ned fra toppen, men Apple har gjort den ekstra speciel. Det er muligt at have vejret, aktiekurser og mange andre ting arrangeret i den. Kommer der nyheder, eller har du planlagt et møde, så minder den dig også om det.
Det har været længe ventet blandt flere iPhone-brugere, men det er først med iPhone 4S og iOS 5, at det bliver introduceret. Til gengæld er det gennemført og afspejler tydeligt Apples evne til, at gøre alt de rører ved magisk.

Selvom mange har været skeptiske over det faktum, at iPhone 4S ikke har fået et nyt design, er det stadig lykkedes Apple at skabe ventelister til den. Mange har tilsidesat skuffelsen og valgt at købe iPhone 4S alligevel.
Selvom designet er det samme, kan du forvente en helt anden mobil. Den er hurtigere og smartere.
Apple har gjort det igen. De har lanceret en fantastisk mobil med nye muligheder og ikke mindst muligheden for at snakke med sin iPhone 4S.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |