Kanelsnegle - Den bedste opskrift

30. December 2015

Der findes rigtigt mange forskellige slags opskrifter på kanelsnegle ude på nettet, og det er tit svært at finde en som smager "som mors". Ofte når man leder efter en opskrift på kanelsnegle, så finder man fedtfattige, amerikanske og andre underlige opskrifter på kanelsnegle.

Skal man bage kanelsnegle som smager som hvor mor lavede dem, så skal man typisk gå efter en opskrift som kommer fra en producent som AMA eller ARLA. Og det er netop denne opskrift jeg har fundet frem fra ARLA's kagebog i dag.

Grunden til, at det ofte er en opskrift fra en bageproducent du kender som "mors de gode", er at de udgiver gennemtestede opskrifter i gratis kogebøger, og nogle gange står opskrifterne endda bag på deres produkter.

For at bage disse kanelsnegle skal du bruge følgende ingredienser:

Vi starter med dejen:

  • 2 dl mælk
  • 50 gram gær
  • 100 gram blødt smør
  • 2 æg
  • ½ tsk. stødt kardemomme
  • 2 spsk sukker
  • ½ tsk. groft salt
  • 9 dl hvedemel
Remonce (fyld - du ved det gode i midten):
  • 150 gram bødt smør
  • 100 gram sukker
  • 2 spsk. stødt kanel
Start med at lune mælken til den er lillefingervarm, når temperaturen er helt rigtig, så skal du opløse gæren i mælken. Tilsæt resten af ingredienserne til dejen.
Sæt så dejen til hævning i cirka 30 minutter, gerne tæt på en radiator.
Nu skal remoncen laves, her rører du smør, sukker og kanel sammen.
Drys så lidt mel ud på bordet (sørg for at rengøre det grundigt først). ælt dejen godt, og tilsæt lidt mel hvis den er for klistret. Del dejen op i 2 dele, og lav dem begge to til firkanter med en kagerulle. Nu skal remoncen så påføres begge "firkanter".
Når remoncen er kommet på, så rulles begge firkanter til en roulade, hvor efter rouladen særes ud i passende størrelser. Lad nu sneglene hæve i 30 minutter, stående på de plader som de skal bages på.
Før kanelsneglene sættes i ovnen ved 225 grader i 10 min, så skal de pensles med kaffe eller æg - så får kanelkagerne en god kulør.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |