Forbrænd 1000 kalorier (kcal) om dagen

30. December 2015

At tabe sig er let, og selvom nogle siger mig imod, så er det stadig let, og det vil altid være let. Der er nemlig forskel på hvordan det bliver sagt, for jeg kan sige det på 2 måder:

   1. Det er let at tabe sig!
   2. Det er let for dig at tabe dig

Hvor ligger forskellen? Forskellen ligger i at det ér let for enhver at tabe sig, men det er måske ikke let for dig - og hvordan hænger det sammen? Jo ser du - er du i kalorieunderskud, ja så taber du dig, og det kan ikke være anderledes - med mindre du er på medicin som evt. kan nedsætte din forbrænding eller give dig væskeophobninger.

At tabe sig kan dog være et stort psykisk arbejde, og det er meget ofte der at det går galt for folk. Mange ved godt hvordan man taber sig - der er bare ikke mange der kan pga. deres psyke. Hvorfor er det svært for folk med en svag psyke? (at have en svag psyke er ikke negativt - vi er alle forskellige)
Jo - det er svært fordi det er en omvæltning, at skulle lægge hele sin livsstil om, du skal til at holde øje med hvad du spiser, du skal måske til at halvere dine portioner, du skal måske tælle kalorier, du skal beregne hvor mange proteiner, kulhydrater og procent fedt du får per dag, du skal lære at sige nej til de søde sager, du skal måske skifte Coca Colaen ud med Coca Cola light, du skal måske spise havregryn i stedet for Choko Rise osv. osv.

Det kan være let og overskueligt for nogen, hvorimod det kan være skide svært for andre.

Svært overvægtige kan have behov for større kalorieunderskud end, de anbefalede 500:


Normalt siger man at man skal tabe sig omkring ½ kilo om ugen (et underskud på 500 kcal per dag), men er du svært overvægtig, så kan 1000 kalorier i underskud være det mest optimale, især fordi man taber sig lidt hurtigere, som jo åbenlyst giver motivation, men også fordi at svært overvægtige kan holde til at være 1000 kalorier i underskud.

Normalt siger man jo at de 500 kalorier i underskud er for at minimere muskeltab - som de færreste jo ønsker, for er man for mange kalorier i underskud, så ender det med at du taber lige så meget muskelmasse som fedt.

Nu ved at svært overvægtige kan være i større kalorieunderskud, men hvordan kommer jeg så de 1000 kalorier i underskud?

Du skal først lære at finde dit ligevægtsindtag, og ved du ikke hvordan man gør det, kan du eventuel læse denne artikel fra GooN: ligevægtsindtag .

Dernæst skal du trække 1000 kalorier fra dit ligevægtsindtag, og spise det antal kalorier per dag - og det er meget muligt du for nogen vil komme til at ligne en kostfreak - men det er ligegyldigt, for du gør det for dit eget bedste, og når du har tabt det ønskede antal kilo, så er du også nogenlunde bevidst om hvad du skal spise, og ikke spise, og ikke mindst.. hvor meget. Det er livsstilen du skal lægge om - en kur virker næsten aldrig, en kur kan dog være en god motivation.

Mange proteiner i en daglig kost mætter meget mere, end hvis der er mange kulhydrater. Udover det så holder proteiner også meget bedre på muskelmassen. Får du ikke nok proteiner igennem din daglige kost, kan du supplere med noget proteinpulver.

Proteinpulver, hvor meget? Jamen du skal dagligt indtage mellem 2-2,5 gram protein per kilo kropsvægt. Så vejer du 60 kilo skal du indtage mellem 120 og 150 gram protein dagligt.

Jeg håber du fandt denne artikel nyttig. Der er mange andre artikler på siden om emnet, og du kan finde dem på denne side: Sundhed & Fitness

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |