Lej et værelse ud og få luft i budgettet

30. December 2015

Krisen tvinger danskerne til at tænke kreativt, hvis der skal smør på brødet. Og hvis du for eksempel har et værelse, som alligevel står tomt, kan du tjene gode penge på at leje det ud.

Efterspørgslen på boliger i København er nemlig tårnhøj - særligt når adskillige tusinde nye studerende hvert går på boligjagt. En del af dem leder efter egne lejligheder, men faktisk kan mange studerende godt nøjes med et lille værelse, hvis bare der er plads til en seng og et skrivebord.

Store muligheder i hovedstaden

Hos FindRoommate.dk, der er Danmarks største bindeled mellem udlejere og kommende værelseskammerater, vurderer administrerende direktør Kristian Matthes, at der er gode muligheder for at leje enkeltværelser ud i København:

»Vi får flere og flere udlejere ind på vores portal, som har et ledigt værelse og leder efter en studerende til at flytte ind. De ved, at interessen for boliger eksploderer, når nye studerende strømmer til byen«, fortæller Kristian Matthes og understreger, at det ikke bare er småpenge, du kan tjene. Faktisk kan du tjene mellem 30.000 og 45.000 kroner ekstra om året, hvis du lejer et værelse ud i hovedstaden.

Han forklarer også, at det ikke kun er udsigten til en økonomisk gevinst, der får folk til at udleje deres tomme værelser:

»Nogle af vores udlejere er selv studerende som sidder i lejligheder, der er for store til én person. Det kan være ret ensomt, og i sådan en situation er det jo oplagt, at man lader en anden studerende flytte ind. Motivationen er en god blanding af god økonomisk fornuft og en lidt sjovere hverdag.« vurderer Kristian Matthes.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |