Socialfobi, social angst symptomer og behandling

30. December 2015

I denne artikel, vil jeg skrive om socialfobi, også kaldet social angst. Jeg vil skrive om hvad socialfobi er, hvad symptomerne er, hvordan det kan behandles, og hvordan fremtiden for en person med socialfobi ser ud. Jeg vil skrive ud fra personlige erfaringer, da jeg har oplevet den sociale angst på egen krop og sind.

Socialfobi er ikke noget at spøge med, og skal tages meget alvorligt. Hvis ikke denne psykiske sygdom bliver taget alvorligt fra start, risikere man at den ramte bliver lettere eller helt invalid, eller mentalt handicappet.

Hvad er Socialfobi, og hvad er symptomerne?

Socialfobi er ifølge angstforeningen den mest udbredte angstlidelse af alle. Ifølge undersøgelser viser det sig at 7% af befolkningen, i en eller anden grad lider af socialfobi.

Når man lider af socialfobi, kan man have en stor social frygt for mange ting. Her er en liste som en eventuel person der lider af social angst kan have.

  • Angst for at svede
  • Angst for hvad folk tænker om en
  • Angst for at andre skal opdage hvordan man har det
  • Angst for at rødme
  • Angst for at andre skal finde ud af at man er nervøs
  • Angst for at ryste på hænderne
  • Angst for at spise foran andre
  • Angst for at gå på toilettet
  • Angst for at skulle kaste op
  • Angst for at folk ser ned på en
  • Angst for at folk tænker ondt om en
  • Angst for at folk skal finde en svag
  • Angst for at føle sig utilstrækkelig eller ikke god nok
  • Angst for at gøre noget dumt
  • Angst for at være centrum

Dette er en forholdsvis kort liste, da der findes rigtig mange forskellige grader af socialfobi.

Socialfobi, er angsten for hvad andre tænker, og hvad andre synes om en i store træk. Det handler i bund, og grund om at man ikke finder sig selv god nok. man er bange for at blive afvist, og man er bange for at være centrum.

Forestil dit en situation hvor du snakker med en person, men du ikke rigtig tør sige så meget, da du synes dine læber bevæger sig sjovt i forhold til alle andres, og personen du taler med vil finde dig mærkelig, fordi dine læber er sjove når de bevæger sig.

Denne situation er virkelighed for nogen mennesker! Selvom det lyder fjollet, så er det langt fra tilfældet, da psyken spiller den ramte person et puds. Selvom personens læber måske ser helt normale ud, så er det mentalt ikke tilfældet for personen med social angst!

Forestil dig endnu en situation, hvor du er til en fødselsdag hos en ven. Festen bliver afholdt i et festlokale, hvor der er en hestesko-formet bord-opsætning, hvor folk sidder overfor hinanden hele vejen rundt, for at opnå bedst socialt samvær.

Forestil dig nu at du har angst for at spise overfor andre, da du synes du spiser sjovt. Du synes du ser dum ud når du spiser, du er bange for at tabe gaflen, bange for at have noget siddende mellem tænderne, du er mæske bange for at smaske, du er bange for at personen overfor dig ser på dig mens du spiser, du er bange for at tale med mad i munden, du er bange for at vælte glasset, eller tage for meget mad på tellerkenen i forhold til andre.

Alt dette er noget en person med social angst kan tænke i en sådan situation. Ofte er dette ikke tanker der sker i det øjeblik man er til festen, nej tværtimod så er det noget en person med socialfobi kan tænke flere uger før festen finder sted. En person med socialfobi, kan i flere uger tænke over alle de ting der kan ske til den pågældende fest, og ende ud med et resultat der hedder: jeg tager ikke afsted til den fest!

Grunden til at resultatet kan blive til ikke at tage afsted, er simpelthen af beskyttelse. Personen beskytter sig selv mod eventuelle "farer", der vil kunne ske. I stedet for at springe ud i det, vælger den ramte person i stedet at undgå situationen, og derved er ingen skade sket, umiddelbart. Problemet er bare at hvis man vænner sig til at ungå disse situationer, og det bliver en reel vane, så ender man med at skubbe alt socialt liv fra sig, og man kan ende med at blive en meget associal, men tilsyneladende glad person.

Socialfobi er ofte ikke så slemt at det gør en person direkte handicappet, men der findes eksempler på folk der har oplevet et så højt stadie, at de ikke går ud for en dør! De kan ikke selv handle ind, de går ikke til fester, de tager ikke til fødselsdage, de tager ikke opkald, de kan end ikke skrive en SMS.

Mange mennesker med socialfobi forsøger at leve et normalt liv med uddannelse, familiefester, og samvær med andre mennesker, dog er det desværre ofte sådan, at de efterhånden indretter dem til ikke at komme ud for ubehagelige situationer.

Mange mennesker med socialfobi kan godt gennemføre en uddanelse, og har det egentlig ganske godt på det punkter hvor de kan passe sig selv. Så snart de bliver udsat for fremlæggelser, gruppearbejde og andet i den stil, så er det, at det bliver svært. Angst herfor kan være at resten af gruppen synes man er sær, ikke laver nok, laver for meget, er en stræber, er uintelligent osv. - ofte ender det ud med at man ikke kommer i skole igen, før gruppearbejdet er slut, og man atter kan passe sig selv.
Dog er minusset ved det at man nu har ladet gruppen i stikken, uden at have hjulpet, og derfor nu er bange for hvad de tænker om at man er udeblevet, og det hele fortsættes, og kan ende med at personen med socialfobi slet ikke kommer i skole igen.

Folk med socialfobi er bange for at søge hjælp, da de finder deres tilstand så pinlig, eller så "svag", at de ikke kan få sig selv til at søge hjælp. Man er bange for at personen der skal hjælpe, tænekr at man er dum, svag, ulogisk, latterlig og uforståelig overfor hele situationen.

Socialfobi inkludere ofte en selvdestruktiv tankegang, da hele ens tankegang, destruere personligheden hos den enkelte, og undgår situationer, og hele det sociale samvær, og det normale liv. Tankerne ødelægger den enkelte person.

Behandling af socialfobi

Der findes forskellige måder at behandle socialfobi på. Der findes kognitiv adfærdsterapi, og medicin.

Kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi, er en psykologisk samtalebehandling, hvor man forsøger at vende de negative tanker til noget positivt, eller vender ens tankegang til ikke at tro på de negative tanker.

Et eksempel kunne være, at du går i et supermarkede, men du føler at alle kigger på dig - alle - ikke nok md at de kigger på dig, de tænker også ondt om dig. Sæt dig ind i en situation hvor du føler alle kigger på dig, og tænker ondt om dig.

Det du nu skal fortælle dig selv, hele tiden og konstant - hver gang tanken indtræffer kunne være:

1. De kigger på mig fordi jeg har noget pænt tøj på.
2. De kigger nok ikke på mig.
3. De har nok andet at lave, end at kigge på mig.
4. De synes jeg er en pæn dreng/pige/mand/kvinde.
5. De er ikke bedre end mig!
6. Jeg har lov til at være her.
7. De kigger virkelig ikke på mig!
8. Det er indbildning.

Dette er eksempler på hvad man kunne tænke i den givne situation. Man omvender situationen, og gør den bedre for en selv. Tankerne hjælper måske ikke, eller meget lidt de første par gange, men efter adskillige forsøg, og de samme positive tanker - så vil man stille og roligt, situation for situation tænke anderledes. Nogle skal bruge 1 gang for at mindske angsten, andre skal bruge 5 og nogen skal måske bruge 50 gange.

Man kan eksempelvis skrive nogle situationer om - lad os sige 10 situationer, og derudfor skrive angstniveauet fra 1-10, og så tage listen fra mindste angstpunkt til højeste angstpunkt.

1 = Meget lidt angst
10 = Meget høj angst = det kommer ikke til at ske i min levetid.!

Eksempel på en opstilling, og en situation

1. Snakke med en pige jeg godt kan lide Angstniveau: 10
2. SMS'e til pige jeg godt kan lide Angstniveau: 8
3. Gå på strøget Angstniveau: 8
4. Gå i Bilka Angstniveau: 7
5. Gå i Netto Angstniveau: 6
6. Begynde i Træningscenter Angstniveau: 10
7. Tage til den kommende fødselsdag Angstniveau: 5
8. Gå i lokale Rema 1000 (kl. 18:00) Angstniveau: 3
9. Tage lokal transport (bus) Angstniveau: 7
10. Mødes med god ven Angstniveau: 2

Som man kan se på følgende opstilling så vil de absolut værste ting, og ifølge tankegangen være komplet umulige at opnå følgende: Snakke med pigen man kan lide, og begynde i træningscenter.

Den mest opnåelige ting af de 10 listepunkter er at mødes med en god ven, eventuelt hjemme hos en selv, så det er lidt nemmere. Noget man normalt ville have sagt nej til, eller kommet med en dårlig undskyldning om.

Det man så kan gøre er at mødes med den ven, vende alle negative tanker til noget positivt, eksempler:

Jeg gider ikke være sammen med ham!   Jeg gider da godt være sammen med min gode ven!
Han synes jeg er komplet latterlig!   Han synes jeg skide flink!
Han er kun sammen med mig af ynk!   Han er sammen med mig, fordi han synes jeg er en god ven!

Bliver man ved med tænke disse positive tanker, bliver hjernen efterhånden vendt til at tro på det! Du vender simpelthen din tankegang om til noget positivt, og hele din tankegang og måden du tænker på vil løbende blive forandret. Når du så til sidst ikke føler frygt for den "nemmeste" ting på listen, så går du et skridt op og tager den næstsværeste. Du bygger dig på den måde op, og ja - det vil kræve noget efterhånden.

Men i stedet for at springe direkte ud, så kunne du eksempelvis, når du skulle tage i Bilka, starte med at gå forbi, bliv ved med at komme tættere på. Gå forbi Bilka til du en gang føler at nu er det tid, og start med at gå ind, kgge 1-2 minutter og gå ud igen. bagefter vil du føle stor sejr! Næste gang bliv derinde i 2½ minut, og efter mange gange, og mange forsøg vil du være i stand til at gå rundt derinde som en helt normal person.

Socialfobi er helt klart noget man skal tage meget seriøs, og det er noget der kan ramme alle!

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |