Matador spilleregler - Regler til Matador

30. December 2015

Matador er et knaldgodt familiespil, som bringer mange sjove minder med sig hos de fleste. De fleste har jo med garanti spillet Matador en gang eller 2 i deres liv. Jeg har personligt selv spillet, spillet et hav af gange, og selvom jeg ofte vinder spillet (hehe), har jeg dog også tabt noge gange.

Jeg er en dårlig taber. Jeg kan godt lide at vinde. Spillet er noget som kan variere fra alt mellem 40 minutter og 100 timer, hvis man er meget uheldig/heldig.

Mange får dog smidt reglerne til spillet væk, og jeg vil gerne give dig reglerne.

Reglerne til Matador


Penge (Man starter med 30.000 kroner)

  • 2 x 5000 kroner
  • 5 x 2000 kroner
  • 7 x 1000 kroner
  • 5 x 500 kroner
  • 4 x 100 kroner
  • 2 x 50 kroner

I starten af spillet skal man vælge den person som skal styre banken. banken må gerne spille med i spillet, men hold et vågent øje, da man som bank jo godt kan snyde en smule.

Personen der styrer banken har kontrol over penge, huse, hoteller og skøder.

Alle spillerne begynder fra feltet "start"

  • Man slår om hvem der skal starte spillet. Alle spillerne tager én terning, slår én gang, og lader den gå på skift. Spilleren med det højeste antal øjne starter.

  • Er der flere der slår det højeste antal øjne slår disse om, indtil der kun er én "vinder".

  • Efterfølgende kastes der med 2 terninger, og spillerne flytter sig det antal øjne som de 2 terninger til sammenlagt giver.

Køb og leje af grunde på kortet

  • Den første runde i spillet må der ikke købes grunde!

  • Når man har nået en omgang, og passere start er det nu muligt at købe grunde. Lander man på en grund som ingen ejer, må man købe denne grund af banken. Hvis man vil købe grunden skal det gøres inden turen går videre.

  • Ønsker man ikke at købe grunden, siger reglerne at grunden skal gå på "auktion", hvilket vil sige at man nu må byde på grunden, og spilleren med det højeste bud vinder. (det er dog en regel mange vælger at spille uden). Startbuddet skal være grundens oprindelige købsværdi, og derfra går det op.

  • Når du lander på en andens grund skal der betales leje. På skødet til grunden står lejen. Hvis spilleren ejer alle grundene i samme farve vil lejen blive forøget, hvilket også står på skødet.

  • Er der huse og hoteller på grunden, kan man via skødet også her se hvad prisen er. Det kan blive en bekostelig affære.

Prøv lykken felterne

  • Lander du på et "prøv lykken"-felt, så skal du trække et "prøv lykken"-kort.

  • Når du har gjort hvad der står på kortet, så skal kortet lægges nederst i bunken.

  • Hvis du trækker et "benåningskort fra fængslet", kan du gemme denne og bruge den, hvis du skal ind og ruske tremmer på et tidspunkt

Indkomstskatten - feltet som alle hader!

  • Et af de absolut værste felter i matador er "indkomstskatte-feltet".

  • Lander du på feltet skal du betale 4000 kroner, eller 10 procent af dine samlede værdier. I følge reglerne må du ikke optælle eventuelle værdier inden du træffer et valg. Værdierne skal derfor først tælles efter du har valgt "10 procent" eller "4000 kroner".

Ekstra kast

  • Slår du 2 ens, skal du efter eventuelle handlinger slå igen!

  • Hvis du slår 2 ens, 3 gange i streg skal du i fængsel. Du må derfor ikke rykke på det 3. kast, udover direkte til fængslet.

Fængslet, og hvordan lander man i fængslet

  • Du kan komme i fængsel ved at lande på "de fængsles"-felter.
  • Du kan trække et lykkekort, som sender dig direkte i fængsel.
  • Du kan slå 2 ens, 3 gange i streg, hvilket sender dig direkte i fængsel.

Når du er i fængsel er der dog nogle måder du kan komme ud på, og nogle regler som skal følges imens du nu sidder og rusker tremmer.

  • Når det bliver din tur, og du sidder i fængsel må du slå med terningerne 1 gang, for at se om du kan få 2 ens. Hvis du får 2 ens, er du fri fra fængslet og skal rykke det antal felter som øjnene viser. Nogle spiller med en regel omm at man har 3 forsøg til at slå 2 ens, men dette er dog ikke de korrekte regler. Det gør det dog lidt nemmere at komme med i spillet igen

  • Efter 3 omgang hvor du har forsøgt at få 2 ens, og stadig ikke opnået 2 ens, skal du betale 1000 kroner i bøde og rykke det antal felter det 3. slags øjne viser.

  • Hvis du er i fængsel, kan du næste gang det bliver til tur aflevere "benådningskortet". Det betyder at du nu er fri, og kan rykke det antal felter øjnene viser.

    Du kan dog ikke give benådningskortet direkte når du ryger ind i fængslet. Det skal ske på din efterfølgende tur. Kortet lægges tilbage i bunken af lykkekort.

  • Den som sidder i fængsel må gerne byde på grunde som auktioneres væk.

Køb af huse og hoteller samt indbyrdes handel

Du kan købe huse og hoteller når du ejer alle grundende af samme farve. Prisen på husene og hotellerne står på skøderne.

  • Når du skal bygge huse og hoteller skal der bygges jævnt, hvilket betyder at der er ikke må være en difference på 2 huse på grundene. Når du køber 1 hus, må du sætte det hvor du vil på én af grundene, men når du køber et hus mere må du da ikke sætte det på samme grund, da den grund så vil have 2 huse og de andre vil have 0.

  • Inden du kan købe et hotel, skal du først have købt 4 huse på hver grund. Når du har købt et hotel afleveres husene igen til banken.

  • Hvis du er en sand matador, og har mange penge, kan du vælge at sætte hoteller på grundene med det samme - et hotel koster da 5 gange ét hus pris.

  • Kommer du i økonomiske problemer, kan du sælge husene og hotellerne igen. Men kun til halv pris. Har du derfor betalt 2000 for ét hus, kan du kun få 1000 kroner tilbage for det.

  • Det er ganske vist tilladt at handle med hinanden spillet igennem. Man må også gerne bytte grunde. Hvis der er huse eller hoteller på grundene som man bytter eller sælger, skal disse først sælges før de kan overdrages til køberen.

At pantsætte

Kommer man i økonomiske problemer på et tidspunkt, kan det være ganske nyttigt at pantsætte sine ting, og det vil med garanti blive en realitet for nogle spillere der lander på et hotel.

  • Man kan ikke pantsætte grunde med huse eller hoteller på. Grunden skal stå tom. Huse og hoteller skal derfor sælges først, inden man kan pantsætte grunden.

  • Når du har pantsat en grund, vender du skødet om, således at skødet vender med bagsinden/pantsiden op ad.

  • Banken betaler dig den værdi som grunden kan pantsættes for.

  • Når du vil betale panten tilbage, skal samme beløb betales til banken + 10%, hvilket vil sige at hvis du pantsætter en grund for 2500 kroner, og gerne vil betale disse tilbage, så skal du betage 2750 kroner.

  • Hvis du sælger en pantsat grund, skal pantsætningen betales af den nye ejer.

  • Du kan ikke kræve leje af en pantsat grund! Grunden er ubrugelig når den er pantsat, og er uden reel værdi før den igen er betalt.

Andre regler

  • Spillere må ikke låne hinanden penge!

  • Lander man på en grund, og ejeren ikke bemærker det, og terningerne når at blive kastet 2 gange, så taber ejeren retten til at kræve leje.

  • Du går fallit når du skylder mere end du ejer, eller kan fremskaffe via egne midler. Når du går fallit skal alle ejendele overdrages til banken. Grundene er nu ledige igen, og de kan købes hvis man lander på dem.

  • Skulle du gå fallit ved at lande på en andens grund, skal du dog fremskaffe så mange penge som muligt ved salg af huse, hoteller, og pantsætning som du kan, og derved betale så meget af lejen tilbage som mulig.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |