Snog, information om snogen (billeder, video og tekst)

30. December 2015

Snogen er en af Danmarks få slanger. På Latin hedder den "Natrix natrix", og på engelsk hedder den "Grass snake".

Snogen er en slange som kan findes stort set over hele landet, dog opholder den sig mest nær søer, moser og vandløb. En snog og en hugorm kan i nogle tilfælde ligne og minde om hinanden, men måden man skelner de 2 slanger definitivt på, er ved at kigge slangerne i nakken. Snogen har 2 gule pletter i nakken som kendetegner den - det har hugormen ikke.

Snogen spiser frøer, tudser, og sjældne gange - insekter. Snogen er i tilbagegang, hvilket betyder at der ikke findes så mange Snoge som får 10-20 år siden. Det skyldes at der er færre tudser og frøer rundt omkring, og da det er Snogen's primære føde, så følger bestanden af Snog faldende med.

Snogen er fredet. Den må ikke samles ind, den må ikke dræbes - den skal i bund og grund bare leve i fred. Det er netop også pga. den faldende bestand.

Snogens NakkepletterHvor findes Snogen?

Snogen kan findes i hele landet, dog mangler den nogle steder. I følge naturstyrelsen mangler Snogen på følgende øer: Fanø, Mors, Læsø, Anholt, Sejerø og Nekselø

Skal man se en Snog, vil man få størst succes ved at lede nær vandløb, søer, moser, og marker. Husk dog på at Snogen som skrevet er fredet, og må derfor ikke generes.

Snogen's føde

Snogen er en fantastisk svømmer, og den jagter for det meste tudser og frøer i vandløb og søer. Unger spiser snegle, insekter, småfisk og haletudser. Snogen har endvidere end god lugtesans, som den bruger til at spore sit bytte med, når den er tæt på byttet.

Sådan ser Snogen ud

Snogen er for det meste helt sort, eller meget, meget, mørkegrå. Den har en lysere (mørkegrå underside). Det vigtigste kendetegn hos Snogen er de 2 gule nakkepletter.

Nakkepletterne kan i sjældne tilfælde mangle, da en Snog, såvel som mennesker, og andre dyr kan være født med genfejl og handicap.

Hunsnogen er mere robust og noget større end hansnogen. Den længste/største snog, fundet i Danmark blev målt til 132 centimeter, dog bliver Snogen sjældent mere end 100-110 cm. som betegnes som gennemsnittet.

Sådan lever SnogenBillede af Snog

Som skrevet holder Snogen sig oftest tæt på søer, vandløb og moser - gerne tæt på skov og frit terræn. Den elsker at sole sig, hvilket også betyder at Snogen er mest aktiv i dagtimerne, da vandet er varmest på det tidspunkt. Det sker dog også at Snogen er aktiv om natten.

I marts måned begynder hannerne at vise sig efter noget tids vinterdvale, hannerne soler sig fra nu af og til slutningen af april, hvor de er klar til at parre sig. Ca. på dette tidspunkt (slutningen af April), kommer hunnerne frem, og parringsæsonnen begynder. Parringen foregår især i starten af Maj-måned.

I sommeren lægger hunnerne deres æg. Kompostbunker, og møddinger er et meget populært sted for hunnerne at lægge deres æg, dette er fordi æggene skal bruge er varmt, men samtidig fugtigt sted at ligge. Hunnerne lægger mellem 12-14 æg per kuld. I september klækkes de fleste kuld (efter ca. 10 uger). Ungerne er fra de er udkækket i stand til at indtage føde, men skulle vejret være koldt og ubarmhjertigt, kan ungerne påbegynde deres dvale uden at indtage kost først.

Ungerne vokser mellem 10 og 15 cm hvert år. Hannerne er parringsmodne efter 3 vintre, hvorimod hunnerne først er klar efter 4 vintre. En snog kan blive op mod 23 år gammel, og i nogle tilfælde ældre.

Snogen går efter sommeren (sidst i september/starten af oktober), atter en gang i dvale. De finder et passende og ikke fugtigt sted, hvor de finder sig til rette. Dette kan være i hulrum i træer, nær skrænte, tæt på moser eller forladte rævehuler.

Snogen er ikke giftig!

Hurtig opsummering / fakta om Snogen

  • Snogen kan blive op til 23 år gammel.
  • Den største snog fundet i Danmark målte 132 centimeter. Dog blive Snogen normalt omkring 100-110 centimeter lang.
  • Snogen kan kendes på de 2 gule prikker i nakken.
  • Hunsnogen lægger mellem 12 og 14 æg per kuld.
  • Kuldet/æggene udklækkes efter ca. 10 uger.
  • Snogen lever nær søer, moser og vandløb.
  • Snogen's primære føde er frøer og tudser.
  • Snogen er fredet i Danmark fra 1997.
  • Snogen elsker at sole sig.
  • Snogen er ganske ufarlig!

Video af en Snog


MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |