Lille spejl på væggen der...

30. December 2015

Mange af boligens rum føles ofte for små og snævre. Her er det især rum som badeværelse, toilet og gangarealer, der kan tåle et visuelt løft. Det kan meget enkelt ske ved en bevidst brug af spejle og spejldøre.

Det er jo ofte sådan, at spejle i badeværelset og entreen er begrænset til små og utilstrækkelige spejle på grund af glassets vægt. Men med de nye muligheder for skjult montering kan man få en glarmester til at opsætte store spejle, der rækker fra væg til væg. Det betyder også, at rummene opleves langt større, end de i virkeligheden er. Samtidig spejles dagslyset fra rummenes vinduer, og derved kan spejlene anvendes til at sende lyset ind i rummets mørke kroge.

Og det er muligt at få spejlene slebet til at passe til husets stil. En glarmester kan levere spejle med matslebne, sandblæste eller polerede kanter. Skal spejlet f.eks. matche husets glasdøre, kan det leveres facetslebet. Ved udsatte steder kan spejlene leveres som sikkerhedsspejle, der kan tåle lidt mere hårdhændet behandling.

Et tilbagevendende problem er dannelse af dug på badeværelsets spejl på grund af den høje vanddampkoncentration fra badet. Det kan ganske enkelt afhjælpes ved at få monteret et spejl med indlagt varme. Derved bliver temperaturforskellen mindre, så vanddampen ikke så let fortættes på spejlet.

Også i soveværelset eller garderoben kan det betale sig at få en glarmester til at montere lette spejle på f.eks. garderobeskabets låger. Dermed får man langt bedre mulighed for at se sig selv i fuld figur – og kan let kontrollere sin påklædning.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |