Barselsreglerne

11. Oktober 2018

Når man går på barsel er der mange ting at tage højde for. Noget af det første man skal sætte sig ind i, er barselsreglerne.

Og det kan være en jungle at sætte sig ind i barselsreglerne, afhængig om man er på barsel i det offentlige, om man er selvstændig, under uddannelse osv.

Der gælder også helt specifikke barselsregler, når man er udenlandsdansker eller arbejder i f.eks EU.

Der findes desværre ikke en simplt formel, der kan fortælle hvor meget du har ret til i forhold til barselsreglerne.

Generelt har man som mor ret til 4 ugers graviditetsorlov (Der afholdes INDEN dato for fødslen, sat ud fra terminen) og når man har født, har man så yderligere 14 ugers barselsorlov. De første 14 dage efter fødslen SKAL afholdes, og resten er frivilligt. De fleste vælger dog alle 14 uger.

Lige efter fødslen, har man som far ret til 2 ugers fædreorlov. Hvis man aftaler det med sin arbejdsgiver, kan man udskyde sin fædreorlov, der dog skal afholdes indenfor de første 14 uger efter fødslen.

Efter de første 14 uger, har begge forældre ret til hver at afholde 32 ugers forældreorlov.  Man får dog kun ydelser i samlet 32 uger. Dvs hvis begge forældre vælger hver at afholde 32 ugers orlov, og vil dele dagpengene, får de 16 ugers dagpenge hver (Man er samlet berettiget dagpenge for de 32 uger i alt).

Efter man har afholdt de 32 ugers forældreorlov, kan man forlænge sin orlov med 8 eller 14 uger.  

Der er også mulighed for at udskyde forældreorloven. Man kan ifølge barselsreglerne udskyde sin forældre orlov helt op til barnet fylder 9 år.

Derudover kan man også bruge sin ferie når man er på barsel og orlov, og på den måde holde en længere barsel. Du skal dog være opmærksom på, at du kan ikke både få feriepenge og dagpenge samtidigt, men ferien udskyder din periode hvor du ikke skal arbejde.

Som nævnt er der mange forskellige undtagelser i barselreglerne, helt afhængig af den situation man står i.  

Hvis du er medlem af en fagforening eller A-kasse, skal du kontakte dem, for at få de korrekte barselsregler, der gælder for lige nøjagtigt din situation. 

Hvis ikke du er medlem af en fagforening eller A-kasse, kan enten din arbejdsgiver, jeres brancheforening eller lign. hjælpe jer, med at forstå barselsreglerne for lige nøjagtigt din situation.

Har du ikke mulighed for noget af ovennævnte, skal du kontakte din kommune, som kan fortælle dig, helt præcist hvilke barselsregler der gælder for dig.

Barselregler

offentlige ansatte

Barselsorlov

Danmark

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |