Fremtidens vagtplan er landet!

19. August 2018

Vores startup hedder Rostlog - www.rostlog.dk

Rostlog blev stiftet i januar 2017. Vi planlagde lige fra starten at lave en virksomhedsblog. Grundet stor fokus på produktet, har vi først fundet tid til det nu. Men nu bloggen klar. I dette første indlæg, vil det blive beskrevet hvorfor vi startede, og hvad vores planer er med virksomheden i fremtiden.

En irritation kick-startede det hele

Det er den klassiske model - en pain man oplever giver anledning til at se et behov i markedet. Rostlog er ingen undtagelse. Vi startede Rostlog for at løse nogle af de problemer, som vi på tidligere arbejdspladser havde oplevet.

Vi var tre medarbejdere, der ville hjælpe andre medarbejdere

Martin var selvlært iOS app-udvikler (og desuden den vildeste Apple freak, jeg har mødt), og arbejdede dengang med at udvikle en slags specialiseret lommeregner. Den skulle kontrollere om hans løn passede med de timer, han reelt havde arbejdet.

Mine irritationer var lidt anderledes. Helt grundlæggende følte jeg ikke, at it-systemerne var tidssvarende. Det ene sted fik jeg min vagtplan på papir (som jeg ofte smed væk) og ringede rundt til mine kollegaer, når jeg skulle bytte vagter. Det andet sted havde vi en app til vagtplaner, men den var gammel og bøvlet. Jeg var altså ikke i tvivl om, at processen med at bytte vagter og registrere sin tid kunne gøres nemmere.

Vi teamede op med Magnus, som kunne nogle ret vilde ting i en ret ung alder. Magnus har tjent penge på at udleje serverplads til minecraftspillere. Igennem den beskæftigelse har han lært at programmere i sprog som PHP, HTML og Javascript. Magnus matchede perfekt vores kompetencer. Så nu var vi et hold på tre.

Da vi i 2016 fik idéen til Rostlog, gik alle rundt med en smartphone i lommen. Det har ikke ændret sig. Vi så det som en helt oplagt mulighed at putte den gamle excel-vagtplan ind i en app. Vi så ikke fordelen ved at have et fysisk stempelur hængende på væggen, når man bare kunne stemple ind og ud fra telefonen.

Det var altså primært de problemer, som vi havde oplevet som medarbejdere.

Men vi havde kun set toppen af isbjerget - cheferne manglede også moderne værktøjer

Vi begyndte at snakke med vores nærmeste chefer og tidligere arbejdsgivere. Vi snakkede med potentielle kunder og andre virksomhedsejere, og blev klogere på hvilke problemer de oplevede i hverdagen. Det skulle vise sig, at vores møder gav anledning til at opdage et kæmpe potentiale omkring personaleadministration i danske virksomheder.

Vores løsning hedder Rostlog og her er vores tanker.

Spildtiden skal minimeres

Da vi snakkede med nogle chefer og virksomhedsejere, var mængden af spildtid en af de første ting, som vi bed mærke i. Det var gennemgående, at der blev brugt for lang tid på at planlægge og registrere vagter. Det ville vi ændre på.

På medarbejdersiden kendte vi fra vores egne erfaringer også til store mængder spildtid og bøvl. Vi ville lave et vagtplansystem, hvor man kunne bytte sine vagter med ét klik fra appen. Chefen skulle med ét klik kunne acceptere vagtbyttet, så man ikke behøvede at ringe rundt.

Der skal være mindre besvær forbundet med sygemeldinger

For nogle af dem vi snakkede med, kunne det tage op til 1 time at afløse en sygemelding. Proceduren var mange steder, at man i tilfælde af en sygemelding ringede rundt til de medarbejdere, som ville kunne dække sygemeldingen. Vi så muligheder i at kunne løse noget af denne spildtid ved at dække sygemeldinger igennem en app.

Fejlene skal minimeres

Vi har meget teknologi, som på hver sin måde kan hjælpe os med at undgå manuelt tastearbejde. Udover et reduceret forbrug af tid, vil det også kunne nedbringe mængden af fejl. Både simple tastefejl, men også fejl som overskridelse af 11-timers-reglen samt fejl i flextid, tillæg, overarbejde mv. Vi vil udytte moderne teknologi til at hjælpe virksomhedsejere med at undgå disse fejl.

Vi vil kunne erstatte virksomheders facebookgrupper

Rigtig mange små og mellemstore virksomheder har en lukket facebookgruppe til at styre den interne kommunikation. Men hvad nu hvis Facebook går ned? Vi vil ikke tvinge vores kunder til at lukke deres facebookgruppe ned. Vi vil bare give et alternativ. Du kan læse mere om vores tanker omkring virksomheders Facebook grupper her

Vi vil bygge en virksomhed på gennemsigtighed

Dem der bruger Rostlog har kontrollen hele vejen igennem. Rostlog bygger på gennemsigtighed. Det starter ved vores kommunikation, som er åben og ærlig. Det gælder vores priser, som er nemme at gennemskue og simple at udregne. Vi gør en dyd ud af at vise medarbejderne statistik over deres arbejde, så de selv kan følge med i deres data.

Besøg os på www.rostlog.dk

 

Iværksætteri

Rostlog

Start up

SaaS

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |