Depression bliver stadig mere udbredt

30. Maj 2018

I flere år har Danmark toppet listen over verden lykkeligste lande, en liste der der går under navnet World Happiness-rapport og bliver lavet for FN. De senere år er Danmark rykket et par pladser ned, men befinder sig stadig meget solidt i toppen på en tredjeplads, kun overgået af Norge på andenpladsen og Finland, der topper listen.

Det er naturligvis dejlig læsning, og noget man næsten ikke kan undgå at blive solgt over og glad for at læse. Alligevel kan det derfor også undre en smule, at der er op mod en kvart million danskere, der er ordineret SSRI-medicin, der også kaldes for lykkepiller.

Det menes ifølge førende forskere, at omkring en halv million danskere vil blive ramt af en depression i løbet af deres liv, og der er konstant mellem 100.000 og 200.000 der har en depression i en sådan grad, at det kræver behandling. Det er med andre ord langt fra alle, der er så lykkelige som listen ellers giver udtryk for. 

Alle kan gå og være lidt nedtrykte fra tid til anden, men for at der skal være tale om en decideret depression, siges det at man have symptomerne hver dag eller næsten hver dag i en periode på 14 dage. Symptomerne kan eksempelvis være 

  • Nedtrykthed eller modløshed
  • Søvnforstyrrelser
  • Nedsat selvtillid og mangel på tro på egne evner
  • Reduceret energi
  • Koncentrationsbesvær

Det er dog ikke ensbetydende med en depression, hvis man 'fejler' en af tingene. Flere af problemerne skal være til stede, og det er vigtigt at man kontakter en læge, hvis man begynder at føle den er gal-

Årsager til depression

Det siger næsten sig selv, at der er mange forskellige årsager der kan forårsage en depression. Blandt de mest hyppige årsager finder man eksempelvis stress, der kan udvikle sig til en depression, hvis det ikke bliver behandlet i tide. Andre årsager kan være misbrug eller svigt i barndommen, men det kan også være et eget misbrug, der er grund til at man løber ind i en depression. Et misbrug af stoffer kan bringe hjernen gevaldigt ud af kurs, og man kan derfor risikere at få en depression eller en decideret psykose.

En af de ting der er farlige ved depression, er at den meget let kan komme tilbage, hvis den ikke bliver bearbejdet rigtigt. Der findes mange forskellige former for behandling af depressioner, men der findes ikke nogen universel, da det altid bør være noget der tilpasses til enkelte person. Lykkepiller er som nævnt populære, og omkring en kvart million får dem, men der er ofte blevet sået stor tvivl om effekten af disse.

Nogle depressioner kan klares med terapi i den milde ende, mens andre kræver decideret indlogering på behandlingssteder, hvor det er muligt med en mere koncentreret behandling. Det vigtigste er, at man finder frem til årsagen og får behandlet lidelsen grundigt, så den ikke vender tilbage igen og igen. 

 

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |