Alternative træningsmetoder

1. Marts 2018

Danskerne er et åbensindet folk, og den enkelte dansker er ikke bange for at tage nye ideer og koncepter til sig. En globaliseret og digitaliseret verden betyder, at der ikke er langt fra tanke til handling, og det kan faktisk ses på vores motionsformer, for nye motionsformer kommer til, men det er ikke dem alle, der er lige sikre.

Klatring vinder frem, det samme gælder e-sport

Det er ikke mange stejle klipper, vi har i Danmark. Og de meget stejle skråninger, vi så endelig har er ofte såkaldte klinter, hvilket ikke er det naturlige habitat for den garvede og modig flok af eventyrlystne danskere, som har taget klatring til sig. For rundt i landet skyder såkaldte klatreklubber med klatrevægge op, og selvom det ikke er Danmarks største sport, så stiger antallet af klatrere, som giver sig i kast med de stejle vægge, man finder i klatreklubber og eventyrparker.

Andre sportsgrene, som trampolin, som både kan dyrkes på en havetrampolin eller i professionelle klubber, udspring fra vippe, floorball og curling er på vej frem. Den helt store højdespringer i 2017 er dog e-sport, hvor man har set en eskalering i både klubber og eksponering i medier. Mange har siddet hjemme i kælderen og dyrket sporten uden at vide, at det var netop dette, de gjorde. Men 2017 har for alvor været året, hvor offentlige institutioner, klubber og spillere har fået organiseret sig til en større medlemstilgang. Derudover har afholdelsen af to store internationale konkurrencer på dansk grund nok heller ikke skadet opmærksomheden omkring sporten.

Alternativ motion kan være farligt

Det kan dog være farligt at kaste sig ud i de mange nye sportsgrene. Nye tal som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for en snart hedengangen dansk avis viser i at der i perioden fra 2000 til 2016 er sket en fordobling i antallet af unge, som giver udtryk for at have været i en sportsulykke, inden for det seneste år. Således viser det sig, at hver femte i alderen 16-24 år har været udsat for en sportsulykke.

Det er vigtigt, at sportsskader bliver behandlet, men det lader ikke til at være tilfældet i virkeligheden, for mens antallet af skader hos de unge angiveligt stiger, så har man på skadestuerne ikke oplevet en lignende stigning i antallet af henvendelser.

Generelt melder det lægefaglige personale dog, at det er sportsgrene med høj intensitet, såsom badminton, ishockey, håndbold og fodbold, som resulterer i skader. Derudover er alle kombinationer af mennesker, hestekræfter og høj hastighed af særlig farlig karakter.

motion

trampolin

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |