Hvor koldt må din baby sove?

28. Februar 2018

Vinteren har for alvor ramt Danmark, og det kan i høj grad mærkes på temperaturen. Dagstemperaturerne kommer let under frysepunktet, og det kræver varmt tøj at opholde sig udendørs. I Danmark er der tradition for, at vores børn sover middagslur udendørs hele året rundt. Babyer har ikke den samme temperaturregulering som voksne, og derfor kan de ikke selv mærke, om de har det for koldt eller for varmt. Hvis din baby skal sove middagslur udenfor i kulden, er det dit ansvar som forælder at sørge for, at dit barn sover i den rette temperatur.  

Sådan sikrer du baby den rette kropstemperatur

Ifølge sundhedsmyndighederne er det ikke godt for de små at sove udendørs, hvis temperaturen er under -10 grader. Hvis dit barn skal sove udendørs i koldt vejr, er det vigtigt at sørge for, at barnet har en tilpas temperatur. Dette kan du lettest sørge for ved at mærke dig frem. Du kan mærke dit barn under tøjet ned i nakken eller på brystet, for at få en idé om, om det er for varmt eller koldt. Hvis huden føles meget kold, er det et tegn på at baby fryser, hvorimod en fugtig og varm hud indikerer, at baby har det for varmt.

Den rette påklædning

Når din baby skal sove udendørs, er det vigtigt at have tilpas med tøj på, så det kan holde varmen, uden at svede. Da mennesker generelt afgiver meget af kroppens varme fra hovedet, skal du huske at give babyen en hue på, så al varmen ikke forlader kroppen. Derudover er det vigtigt at barnet får mange lag tøj på, og gerne et lag undertøj af uld inderst, som holder på varmen. Husk også handsker og de varme sokker, da hænder og fødder også er særligt udsatte.

Varm lur i barnevognen

Selvom babyen får varm påklædning på, er det også vigtigt at omgivelserne er gode og varme. For at sikre dit barn en god og varm middagslur, kan du med fordel købe en voksipose i økologisk bomuld og uld, som sørger for, at babyen kan holde varmen. Derudover er det vigtigt at placere barnevognen i læ, så barnet ikke ligger i træk og bliver kold, samt sørge for at have en barnevogn, som er ordentligt isoleret i siderne og i bunden. Hvis barnet ligger i træk, bliver barnet koldt og kan risikere at blive syg. Hvis barnevognen ikke føles ordentligt isoleret, kan du med fordel lægge nogle aviser eller lignende i bunden, som kan hjælpe med at isolere mod den bidende kulde.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |