Begræns dine børns adgang til iPaden

20. Februar 2018

En ting som der uden tvivl er mange, der har en holdning til er, hvor længe et barn må sidde med en telefon eller en iPad om dagen. Det kommer naturligvis an på alderen på barnet, men det kommer i høj grad også an på hvad det egentlig er, der bliver set på ipaden og hvordan den bliver brugt. 

Fra det øjeblik man får et barn, giver man også mere eller mindre afkald på alt hvad det hedder fred i dagstimerne. Man får børn for at være sammen med dem, for at lege med dem, og for at passe på dem. Men alle har brug for et pusterum, og her kan en iPad og tablets være den mulighed. Det kan være, at du skal bruge en halv time til at rydde op, lave mad eller lignende og lige har brug for lidt fred. Her er det nærliggende at give ungerne noget mellem hænderne, der kan holde dem beskæftiget så længe.

Lad det ikke tage overhånd

Når først barnet har fået øjnene op for den uendelige mængde underholdning der kan ligge i en iPad, kan det dog meget hurtigt blive meget spændende og det kan være svært at lokke iPaden væk fra barnet igen, og så er det, at det begynder at blive et problem. En iPad kan nemlig nærmest virke hypnotiserende på et barn, og de kan få en fornemmelse af savn og afmagt, hvis iPaden bliver taget fra dem, når de sidder og hygger med den. 

Sæt rammer op for tiden

Det er derfor uhyre vigtigt at man allerede fra barnet er helt lille opsætter nogle regler og grænser for hvor længe man må bruge en iPad, så det ikke pludselig ender med, at barnet sidder i flere timer og stirrer ned i skærmen og ikke ænser hvad der sker omkring.

Sæt rammer op for indholdet

Noget der spiller en mindst lige så stor rolle, er hvad det så er tiden med iPaden går på. Youtube er et fantastisk sted, hvor der findes mange strålende ting for voksne og børn. Men det er også et sted hvor det vrimler med ting, der bestemt ikke burde ses af små børn. 

Det er derfor vigtigt at man opsætter nogle rammer for, hvad det er der er tilladt for barnet at se. Nogle rammer der er opsat alt efter alder. DRs Ramasjang har et fantastisk udvalg af indhold til de mindste og er et godt sted at starte.

Du kan læse mere om børn og deres vaner her.

 

opdragelse

børn

ipad

youtube

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |