3 råd om, hvordan du får fingrene i billige bøger

29. November 2017

  1. Kig i tilbudsaviser

Julen står for døren, og det betyder en sand flodbølge af tilbudsaviser lige ned i din postkasse. Pløj dem igennem og se, om der er nogle billige bøger, som du kan ønske dig til jul. Hvis du lægger mærke til det, er det ikke kun ved juletid, at boghandlerne uddeler tilbudsaviser. Det sker også ved skolestart, og fars og mors dag. Selvfølgelig er det mest de nye bøger, der bliver fremhævet, men kigger du godt efter, er der faktisk mange penge at spare. De senere par år er det blevet almindeligt , at de fleste bogudgivelser får en lav intropris. Det skal du udnytte. Måske har du ikke tid til at læse bogen lige nu, men når du får tid, koster den måske det dobbelte.

  1. Søg på nettet

Google kan standse selv de bedste diskussioner, men du kan også bruge søgemaskinen til andet end at afklare uenigheder. Du kan eksempelvis finde kilometervis af sider, hvor du kan købe billige bøger. Saxo.com er selvfølgelig altid en god ven og læsemakker, men der er mange andre muligheder. På Facebook finder du eksempelvis et slaraffenland af grupper, hvor du kan købe og sælge forskellige bøger - billigt. En hurtig søgning på nettet kan også lede dig videre til et kæmpe udvalg af e-bøger og lydbøger.

  1. Gå på biblioteket

Jeg ved det godt. Det er federe at eje end at låne, men jeg går ud fra, at jeg ikke behøver at udarbejde en cost-benefit-analyse på, at det kan betale sig at gå på biblioteket. Tænk på, hvorfor du jager billige bøger i første omgang. Bibliotekarerne vil altid rigtig gerne hjælpe dig med at finde lige den genre, der passer dig, og de har altid en bog i baghånden, som du ikke havde overvejet at læse, før du kom. Hvis du - mod forventning - alligevel skulle få abstinenser i forhold til købetrang, har bibliotekerne desuden et udvalg af udgåede bøger, som er billigt til salg.

God læselyst.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |