3 situationer hvor sms lån er en god ide

30. December 2015

Jeg skal sige med det samme, at jeg er modstander af de meget omtalte sms lån til unge. Det er ikke fordi jeg mener, at det nødvendigvis er en dårlig ide, at låne penge og der er mange gode grunde til at bruge andres penge, men der er endnu flere grunde til ikke at låne penge og mange af dem er gældende for denne type lån.

Nu handler artiklen om tre situationer hvor det kan være en god ide at kigge nærmere på sms lån til unge, så jeg vil ikke bruge mere plads på alle de dårlige ting. Eller i hvert fald ikke så meget :)

1. Hvis du bliver truet på livet


Den første gode grund til at tage et dyrt og hurtigt lån må være hvis du af den ene eller den anden grund bliver truet på livet eller kan risikere stor fysisk skade. Nogle mennesker bliver indimellem rodet ind i noget som involverer personer som udtrykker sig fysisk og skylder du dem penge, så gælder dem om at skaffe dem uanset hvad.

At tage et forbrugslån eller en anden form for hurtigt lån uden sikkerhed er trods alt bedre end at stjæle pengene. Straffen for ikke at kunne betale pengene er trods alt mindre end hvis du stjæler.

2. Hvis en god investering dukker op


En lidt sjovere grund til at låne penge hvor det let kan koste dig 40 procent i renter og gebyrer om året, er hvis du falder over en investeringsmulighed hvor afkastet er endnu bedre. Det sker ikke særlig tit, men skulle muligheden dukke op, så er det rart at vide, at man har mulighed for at få tilgang til relativt lette (om end dyre) penge.

Bliver du eksempelvis tilbud at købe en guldmønt meget billigt (f.eks. fra personen i punkt 1), og du med 100 procent sikkerhed ved, at du kan sælge den for det dobbelte, så kan det godt betale sig, at låne pengene selvom renten er 40 procent. Din gevinst på den anden handel er 100 procent og derfor vil der stadig være en fortjeneste når du har tilbage betalt lånet inklusiv renter og gebyrer.

Havde du ikke lånt pengene, så havde du ikke kunne købe mønten og du havde ikke haft mulighed for at tjene differencen.

3. Hvis du er udbyder af lånet


Denne sidste mulighed er muligvis lidt søgt, men der er ingen tvivl om hvem der skummer fløden i det her regnestykke. Dem der udbyder de dyre forbrugslån er dem som tjener alle pengene og selvom det er forkasteligt at tjene penge på svage sjæle (og tilmed spille på det i deres reklamer), så har de en rigtig god forretning.

Så med dette vil jeg blot slutte med at sige, at jeg ikke ser mange flere gode grunde til at optage den slags lån. Du sidder måske derude og tænker på en god grund der passer på dig og det er helt ok. Vi bestemmer selv hvad vi gør og er de par cowboybukser eller de sko virkelig 40 procent mere værd end de koster, så må du for min skyld gerne købe dem.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |