4 tip til at lægge nye fliser på terrassen

30. December 2015

Når der skal lægges nye Holmegårdssten på terrassen, så er der rigtig mange mennesker der vil overveje at gøre det selv. Ofte er det ikke fordi de har lyst til at udføre arbejdet, men fordi både Holmegårdssten er dyre, samt at professionel fliselægning koster en formue, så er de nødt til at gøre det selv ud fra en økonomisk vinkel. Derfor er her en lille 4 skridts guide til ting du skal tænke over inden du starter processen.

1. Mål rigtig af


Det lyder måske meget enkelt, men hvis ikke du sørger for at måle rigtigt af, tegne en ordentlig skitse og regne længde, bredde, dybde og rumfang ordentligt ud, så ender du med at købe enten for lidt eller for meget grus og tilsvarende for få eller for mange Holmegårdssten. Det er ikke kun spild af penge at købe for mange, men det er næsten endnu værre at have for lidt materialer når man er midt i projektet og gerne vil være færdig. Det kan koste dyrt, at få en vognmand til at levere en enkelt kubikmeter grus.

2. Grav dybt nok


Sørg altid for at grave dybt nok. Rigtig mange som lægge fliser for første gang eller anden gang i deres liv er ikke opmærksomme på hvor dybt de er nødt til at grave. Du skal som minimum altid 30 centimeter ned i jorden (med mindre du har meget hård lerjord) og hvis der skal køre biler eller andre tunge ting på området, så skal du grave længere ned.

Det er et surt job og det skal aldrig gøres med håndkrav med mindre vi taler et areal på få kvadratmeter. Hvi du ikke selv har adgang til en minigraver eller lignende, så få en professionel ud til at klare arbejdet. Det koster måske et par tusind kroner, men det sparer dig for utallige timer, dårlig ryg og eventuelle skader.

HUSK at du skal have forberedt et sted hvor du vil placere den overskydende jord. Det fylder altid meget mere end du tror!

3. Vælg de rigtige materialer


De rigtige materialer er en vigtig del af opgaven når man skal lægge en ny terrasse. Holmegårdssten er dyre, men de er til gengæld også både flotte og holdbare. Undgå at købe de allerbilligste sten eller fliser du kan finde, da der kan være en grund til at de er så billige og den vil du ikke finde ud af en uge efter du er færdig med projektet.

Sørg også for, at købe det rigtige grus. Læg altid stabilgrus i bunden og afretningsgrus ovenpå. Vær meget opmærksom på, at afretningsgruset skal være relativt fint, da selv små sten kan gøre det meget svært, at få fliserne til at ligge lige. Hellere for fint end for groft.

4. Brug det rigtige værktøj


Sidst men ikke mindst skal du sørge for, at du har det rigtige værktøj. Minigravere kan du leje hos en professionel, mens du bør anskaffe dig ting som arbejdshandsker, et kort og et langt (1-2 meter) vaterpas, målebånd med automatisk indrulning og en trillebør.

Derudover bør du enten købe, leje eller låne en pladevibrator til at hjælpe dig med at gøre underlaget så stabilt som muligt. De fleste fejl ved fliselægning sker, fordi folk ikke har sikret sig et godt nok underlag. Er det ikke stabilt og fast nok, så vil det synke og gøre fliserne skæve så snart det begynder at regne bare lidt.

Og da Danmark er kendt for en hel del regn, så beder man om problemer hvis ikke man gør sit arbejde ordentligt i første omgang.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |