Hvilken størrelse skal et hundebur have?

3. November 2016

Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at slå fast, at den væsenligste forskel er, om man bruger eller ikke bruger et transportbur til hunden, når den skal med i bilen. Men hvilken størrelse skal buret have?

Dyrenes Beskyttelse har udarbejdet en enkel guide, som klart viser, hvad der er bedst. Ganske enkelt skal hunde kunne ligge helt ned i buret.  Den skal kunne stå op, og så skal den kunne vende sig. Nogle hundeejere er af den opfattelse, at man så bare skal vælge et meget stort bur uanset hvad.

Men det er ikke nødvendigvis det bedste at gøre. Selvfølgeligt vil man gerne undgå, at hunden får for lidt plads. Så langt er de fleste enige. Men det betyder ikke omvendt, at man skal vælge bure, der eksempelvis er dobbelt så lange som hunden. Nogle hundeejere oplever nemlig, at hunden af en eller anden grund synes at trives lidt bedre i et bur, som passer. Det har jeg personligt oplevet med ejere af gravhunde, som siger, at de finder det mere naturligt at ligge i en 'lille hule', hvor de kan hvile. Man skal også huske på, at hunden ofte kommer til at ligge i transportburet efter en lang løbetur i det fri. Det gælder i særdeleshed for jagthunde.

Med den rigtige størrelse får du også mere plads i bilen. Når man bruger hunde til aktiviteter såsom jagt, hundetræning eller agility, så skal man ofte have mange andre ting med sig. Det bliver meget lettere, når buret ikke fylder for meget.

Skal man vælge aluminium, stål eller plastik?

Man kan ikke sige, at det ene nødvendigvis er bedre end det andet. Det er lidt af en smagssag, men priserne er forskellige.

Vælger du et bur i stål, får du dem til lave priser, og det er let at finde produkter på tilbud, især online. Men bure i stål har det med at rasle lidt under kørslen, hvilket i nogen grad kan modvirkes ved at montere det lidt mere fast.

Transportbure i aluminium har ikke det ovennævnte problem med raslen. De er helt 'stille' under kørslen. De er desuden meget lette at flytte rundt på. Man skulle umiddelbart ikke tro, at et så let materiale kunne være brudstærkt, men alu har en helt fantastisk styrke i forhold til vægt. Desuden synes mange, at bure i aluminium er flottere. Deres priser ligger typiske lidt højere end andre typer. Men også her er der gode muligheder for at finde tilbud online.

Vælger man dem i plastik, får man den letteste type af dem alle. Deres brudstyrke er i sagens natur ikke så stor som stål- og alubure. De fleste er produceret således, at man kan løfte toppen af og således bruge den underste del som en hundeseng. Med denne opdeling kan hunden få lov at ligge i underdelen og vænne sig til at være dér, indtil den skal med i bilen. Denne type er klart den billigste af dem alle. Man behøver ikke nødvendigvis søge efter billige hundebure, for mange af dem er allerede langt nede i prisniveau.

Er din hund ikke klar til at komme med i bilen?

Langt de fleste hunde vænner sig hurtigt til at være i et transportbur. Men der er som bekendt altid undtagelser. Det bedste du kan gøre er langsom tilvænning. Mennesker med angst kan behandles på samme måde: Man viser dem det, som de er bange for, og langsomt kan de vænne sig til ikke at være bange.

Hvad angår hundene er det meget enkelt: De skal blot have en kort køretur, som får dem ud i det fri, hvor de kan lide at være. Efter X antal ture vil de forbinde (associere) turen i bilen med noget positivt. Det burde ikke give nogen større problemer.

 

Se mere her

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |