Er det en god ide at leje et hus?

30. December 2015

I løbet af de seneste fem til ti år har vi set, at flere og flere huse bliver lejet ud. At der er kommet flere huse på markedet som bliver udlejet giver god mening når man tænker på de mange mennesker der blev fanget da boligpriserne begyndte at falde drastisk. Mange havde netop købt et nyt hus og sat det gamle til salg, men kunne så ikke få solgt det og i hvert fald slet ikke til den pris de havde håbet og forventet. Derfor har mange valgt at sætte deres hus til leje så de i det mindste kan hente lidt penge ind på lejeindtægterne.

Står man i en situation hvor man overvejer at leje et hus i stedet for at købe det, så kan der være mange gode grunde til det. En grund kan være, at man ikke har tænkt sig at bo der ret længe og at man derfor kun har brug for en midlertidig bopæl. Hvis man kun vil bo et sted i kort tid, så er det altid en fordel at leje i stedet for at eje. Skal man derimod bo der i længere tid (flere år), så kan det godt være en fordel at eje hvis man er i stand til at få et boliglån.

Men kan der være situationer hvor det kan betale sig at leje i stedet for at eje, selvom man skal bo der i flere år? Ja det kan der principielt sagtens og en af dem er, hvis leje er tilstrækkelig lav. Når man tager et boliglån for at købe et hus, så vil det koste en månedlig ydelse. Hvis lejen er markant lavere end en ydelse ville være på et tilsvarende hus, så kan der være god økonomi i ikke at købe.

Der er mange huse til leje hvis man kigger på nettet i dag og hvis man leder efter et hus, så er tiden optimal til at presse prisen på lejen ned. Der er rigtig mange mennesker som gerne vil have lejet deres hus ud for der skal ikke mange måneder med to boliglånsbetalinger til, før det lige pludselig ikke er særligt sjovt at stå med to huse. Mange er derfor desperate for at få nogen ind der kan betale lidt og hjælpe med at dække den store månedlige omkostning de har hver eneste måned.

Det er naturligvis aldrig pænt at udnytte andres uheld, men på den anden side, så er det jo ikke din skyld og priser vil altid være et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Så kan du forhandle dig til en rigtig god pris, så kan det sagtens være en fordel at leje i stedet for at eje.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |