To nyttige ”ekstra” huse du kan have i haven

30. December 2015

Nu synes du måske at titlen lyder lidt mærkelig, men det er den ikke når du læser videre. I denne artikel vil vi nemlig gerne sætte fokus på to ofte oversete bygninger som mange mennesker har i deres haver, men som alt for få udnytter optimalt.

Drivhuset

Når man bor i et land som Danmark hvor vejret er så ustabilt som det er, så er det næsten ikke muligt som privatperson at satse på at man kan dyrke noget fornuftigt i sin nyttehave uden at man har hjælp fra et drivhus. I dette år har vi set solen skinne og temperaturen være høj den ene uge og ugen efter var det pludselig sne og frostvejr igen. Som mennesker kan vi bare klæde os på efter forholdende, men planter som tomater, agurker, purløg og andre lignende planter har meget svært ved at klare den slags voldsomme skift.

Derfor er det en god ide at anskaffe sig et drivhus hvis man gerne vil dyrke noget som skal kunne overleve det omskiftelige vejr. Du behøver ikke at købe et nyt drivhus og kigger du i f.eks. Den Blå Avis, så findes der masser af brugte drivhuse til salg til en rimelig pris.

For mange er det at have et drivhus ikke fordi man gerne vil spare penge, men ofte fordi man hygger sig med det og så er man samtidig sikker på, at tingene ikke er sprøjtet med alverdens kemikalier (det kan man jo aldrig være HELT sikker på i et supermarked).

Skuret

Et andet populært, men ofte overset ekstra hus er det skur som mange har på deres grund. Ofte får de lov til at stå og forfalde og er der noget træværk der skal males, så er det sikkert, at skuret ikke har førsteprioritet på de flestes lister.

Et skur kan bruges til mange ting og meget afhænger af formen og størrelsen. Et hyppigt formål er at bruge det som brændeskur hvor det kløvede brænde kan ligge og tørre så det er klar til den næste sæson. Formålet med at have brænde inde i et skur er, at det beskyttes mod regn og fugt og dermed sikrer det at brændet bedre kan tørre. Dog skal man sikre, at der er rigeligt med luft omkring det, da det ellers kan ligge og rådne.

I princippet har et skur et utal af muligheder og du kan opbevare alt fra haveredskaber til cykler i det og det er egentlig kun fantasien (og pladsen) der sætter grænser. Netop det med pladsen er også et vigtigt punkt hvis du skal anskaffe dig et nyt skur og derfor er det en god ide, at tænkte igennem hvad det er du gerne vil bruge det til. Det er lettere at købe et skur der er for stort og så have lidt mindre i det, end det er at købe et skur der er for lille og så forsøge at presse en masse ting ind i det.

God nytte til billige penge

Uanset om du gør brug af et drivhus eller et skur, så har begge deres egne fordel og de er begge til at komme i nærheden af for rimelige penge. Hvis ikke du har råd til at købe dem fra nye, så se om ikke du kan finde nogle brugte modeller. Begge kan de være i fin stand selvom de har været brugt i nogle år og besparelserne løber ofte op i både 40, 50 og 60 procent. Så det er ganske attraktivt.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |