Mercedes-Benz E-klasse Interiør

4. April 2016

Mercedes-Benz E-klasse Interiør

Mercedes-Benz’ nye E-klasse biler kommer med modernistisk og stilrent interiør, der binder designet sammen og forbedrer køreoplevelsen for chaufføren og medpassagererne i bilen. De kommer med en lang række forskellige rum, lamper og lignende, der skal være med til at servicere passagererne. Du får for eksempel et opbevaringsrum i midterkonsollen, der er placeret, så det både kommer chaufføren og forsædepassageren til gode. Denne elegante løsning er en praktisk måde at holde orden i din nye bil på, så der aldrig vil være rod at spore, og alle dine ting er samlet ét sted.

Armlænene i bilens døre er udstyrede med betjeningsknapper, der kan rulle de elektriske ruder op og ned med dertilhørende betjeningsknapper. Her er det tilstrækkeligt blot at trykke kort på knappen, så ruderne enten vil gå op eller ned. Bilerne er også forsynede med en genåbningsfunktion, der forhindrer, at man kan komme i klemme, når ruderne går op, så man på den måde undgår at komme til skade. I chaufførens dør findes betjeningsknapper til alle ruderne i bilen, så denne kan betjene alle ruderne på én gang eller skiftevis uden at skulle række helt hen til de andre døre.

Det aflåselige handskerum ved forsædepassagerens side er udstyret med klimatisering og lys. Det afkølede handskerum er meget praktisk om sommeren, når det er varmt, da man kan opbevare snacks og drikkevarer der til de lange køreture i sommerferien. Handskerummet er ganske rummeligt og har et robust lukkesystem, der også indeholder lys samt kuglepen- og kortholder. Ud over lyset i handskerummet finder man også kabinelys med kabinelamper foran med forsinkelsesrelæ. Det sidstnævnte sikrer, at kabinelampen vil fortsætte med at lyse videre en smule endnu, efter bildøren er blevet lukket. Man finder også læselamper og belysning på midterkonsollen, der gør det lettere at læse vejkort o.l. samtidig med, at man undgår at forstyrre de andre passagerer.

Bilerne gør det muligt at montere i-Size-barnesæder, nemt, sikkert og effektivt, så barnet derved er beskyttet på den bedst muligt måde, hvis bilen skulle komme ud for en ulykke. Systemet kommer med en ekstra sikkerhed i form af Top-Tether-fastgørelsespunkter, der forankrer barnesædet bag nakkestøtterne på bagsædet.

En anden vigtig ting under køreturen er klimaet og temperaturen i bilen. Klimaautomatikken Thermatic kommer med to klimazoner, og man kan regulere temperaturen separat fra hver side, så luften opvarmes eller afkøles. Det smarte system holder automatisk klimaede på det ønskede niveau i alle bilens zoner. De mange censorer måler temperaturen i og uden for bilen samt solstråling ind i bilen. Luftkvaliteten bliver også forbedret af et fintstøv-/aktivkulfilter, der bortfiltrerer støv, sod og pollen fra luften, hvilket reducerer skadelige stoffer samt lugtgener yderligere. Den indbyggede dugcensor måler luftfugtigheden på forruden og forhindrer ruderne i at dugge.

Bilrattet kommer også med nogle smarte indstillinger. Ratstammen kan blandt andet indstilles både i højden og længderetningen, så chaufføren kan indstille det efter sine præferencer. Multifunktionsrattet er udstyret med en touch-control-knap samt fire taster i venstre og højre side af rattet, som du kan betjene kombiinstrumentet med eller bruge til headsets o.l. Alle disse knapper kan styres intuitivt ved hjælp af vandrette og lodrette bevægelser med tommelfingeren. Læs mere om ekstraudstyr til Mercedes Benz E-klassen her.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |