Hypnose - ikke noget hokus pokus

10. Marts 2016

Hypnose - ikke noget hokus pokus

Jeg har været fast ryger i over 15år og har i gennem de sidste 10 gang på gang lovet mig selv at nu skulle det være nu at jeg kom af med den dårlige vane. Især efter jeg blev far, var det højt på dagsordenen at droppe cigaretterne. Min kone har heller aldrig røget, så det er svært upopulært derhjemme at jeg har den dårlige vane med i bagagen. Jeg føler jeg har prøvet alt hvad der findes af mulige rygestops løsninger - jeg har gået med nigotinplastrer, brugt e-cigaretter, skiftet til snus over en periode og jeg kan blive ved og ved. Som det nok kan fornemmes, så fandt jeg ikke vejen ud af min afhængighed med nogle af ovenstående substitutter. 

Min kone har en veninde, der har talt meget positivt om hendes erfaringer med hypnose, hun har ganske vidst intet problem med cigaretter, men snarere nogle personlighedsmæssige udfordringer, hun har fået hjælp med. Min kone og veninden var efter hendes gode oplevelse efter mig i månedsvis for at få mig til at prøve det. Jeg skal gerne indrømme at jeg som udgangspunkt var meget skeptisk overfor forslaget, i min verden var hypnose noget der blev udført af tryllekunstere på film og ikke noget jeg havde lyst til at udsætte mig selv for. Men som de fleste ægtemænd nok ved, så må man vælge sine kampe og jeg bukkede til sidst under for min kones påbud om at besøge hendes veninde terapeut for at blive hypnotiseret. 

Jeg lærte allerede ved første session, at jeg havde taget helt fejl af hypnose. Det er faktisk ikke noget hokus pokus. Det er overraskende behageligt, min terapeut sammenlignede den trance man kommer i med den følelse, du har lige før du falder i søvn om natten, og det vil jeg sige er meget rammende. Jeg har været igennem 8 sessioner, hvor imellem jeg næsten har glædet mig til det næste besøg. Det er nu 6 måneder siden, at jeg havde min sidste konsulation, og jeg har ikke røget en smøg siden da! Jeg har ikke lige gjort regnestykket op, men jeg er helt sikker på, at de konsultationer med min terapeut allerede har tjent sig ind i forhold til, hvad jeg har sparet på cigaretter - og min kone og søn er lykkelige over, hvor godt det går med rygestoppet, og det er nu engang det vigtigste. 

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |