Sådan tager du bryllupsbilleder om aftenen

30. December 2015

En af de svære opgaver som fotograf er, at man altid skal tænke på lysopsætningen når man er booket til et fotoshoot, især hvis eventen er et bryllup. Der er intet der må gå galt på sådan en dag, et ukoncentreret øjeblik kan være skyld i, at dagens bedste billede går tabt. Som bryllupsfotograf skal du være opmærksom på alle små detaljer, især vejret og lyset kan spille ind på, hvordan dine billeder bliver. Lyset på en location kan både være din bedste ven og din værste fjende, det er derfor vigtigt at du kender dit udstyr godt og tør at slå automatikken på dit kamera fra og stole på dine evner.

Kend dit kamera

Hvis du som bryllupsfotograf er booket til at blive til den bitre ende, eller brylluppet holdes i vinterhalvåret, hvor det naturlige lys forsvinder tidligt på eftermiddagen så bør du på forhånd have sat dig ind i rækkevidden på din flash. Når du tager bryllupsbilleder er det vigtigt at brudeparret harmonerer med baggrunden, især fordi naturtro og levende billeder er så populære for tiden, blitzen på dit kamera kan ødelægge denne harmoni ved at kaste lyset forkert i forhold til dit ønskede motiv. Hvis du sammen med brudeparret har bestemt jer for en bestemt location kan problemet med manglende lys afværges ved at have små projektører med, så du selv kan bestemme lysvinklen i forhold til brudeparret samt hvor kraftigt du ønsker at lyset skal være for at få optimale bryllupsbilleder. Hvis I skal flytte rundt til forskellige locations kan du med fordel droppe projektørerne og i stedet bruge din viden og ekspertise ved at indstille din ISO til en højere værdi, da du så ikke har brug for meget lys for at få gode billeder, du skal dog være opmærksom på at jo højere ISO værdien er, desto mere grovkornede kan dine billeder blive. Billeder der afspejler en mørk bryllupsaften kan være rigtige stemningsfulde og fantastiske, men det kan også kræve en del efterredigeringsarbejde fra din side af. Din indstilling af blænderen kan også hjælpe dig til at tage flottere aften bryllupsbilleder, med en stor blænderåbning kan du sagtens tage flotte, skarpe og stemningsrige billeder. Den store blænderåbning angives ved et lavt blændertal, og gør at meget af det naturlige lys lukkes ind og er med til at give billederne deres glød. En sidste ting du kan gøre for at sikre at motivet på bryllupsbilleder taget om aftenen, eller i vinterhalvåret, er at ændre lukketiden på dit kamera, hvis du har mulighed for det. Hvis lukkeren har en lang lukketid er der mere tid for lyset til at komme ind i kameraet og danne billedet. Forlænger du lukketiden på dit kamera er det dog vigtigt at du tager absolutte stilbilleder, hvis motiverne flytter sig gør det billedet uskarpt.

Pas på når du tager bryllupsbilleder om aftenen

Din autofunktion kan hjælpe dig når du tager bryllupsbilleder i fuldt dagslys, da blitzen så sjældent vil gå af, men om aftenen vil autoblitzen oftest ødelægge selve motivet og i stedet fokusere på at få baggrunden gjort lysere. Dette kan i værste tilfælde gøre at du står med den perfekte stjernehimmel som baggrund og to kulsorte motiver i forgrunden hvor man hverken kan se hvad der er op og ned, eller hvem er der brud og hvem der er gom. Hvis autoblitzen derimod rammer brudeparret vil baggrunden som regel ligge hen i mørke og brudeparret være oplyst af en kold lyskilde, der giver billedet en mere melankolsk og trist stemning, fremfor den lykke, der gerne skulle afbilledes når man tager bryllupsbilleder.

Arbejdet som bryllupsfotograf

Hvis du er fotograf for et brudepar, der har høje forventninger om aftenbilleder i haven eller ved stranden skal du være påpasselig med at få afstemt disse forventninger med, hvad du i virkeligheden kan levere. Det samme gælder hvis du er booket til også at tage billeder under festlighederne. Den hyggelige stemning med tændte stearinlys er ikke den optimale for et kamera, og du skal derfor være påpasselig hvis du bruger blitz indendørs at der i billedet ikke er nogle overflader hvor der kan forekomme genskær af din blitz, jobbet som bryllupsfotograf indebærer også at få billederne til at se ud som om man kigger direkte ind i begivenheden.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |