Sådan vælger du den rigtige hundeseng

30. December 2015

Vi vil alle sammen gerne sove trygt og rart, og det gør vi bedst, når vi har en god og behagelig seng at sove i. Med en hundeseng giver du din bedste ven en base, hvor den kan føle sig tryg, når den har brug for at hvile sig eller skal have sin nattesøvn. En hundeseng er velegnet til såvel hvalpe samt små og store hunde og fås i mange forskellige farver, størrelser og kvaliteter. Når du vælger at investere i en hun-deseng, skal du være opmærksom på og forholde dig til, hvilken hund du har, samt hvordan hundens sovemønstre er. Nogle hunde foretrækker at ligge udstrakte i deres hundeseng, hvorfor det anbefales at købe en hundeseng uden kanter. Andre hunde kan bedst lide at ligge sammenkrøllet og her anbefales det, at købe en hundeseng der passer præcis til din hunds størrelse. Med en hundeseng der er tilpasset til hundens størrelse, vil hunden føle sig tryg og godt tilpas, når den slapper af eller sover. Dog kan det være en fordel, at investere i en større hundeseng, hvis du er hvalpeejer. Hvalpen vil med tiden vokse sig større og der kan derfor hurtigt blive brug for en ny seng, da sengen med tiden bliver for lille. Derfor kan du med fordel investere i en seng, der i starten er for stor til hval-pen. Her er det dog vigtigt, at du fylder sengen med puder og tæpper, så hvalpen ikke føler, at den ligger i en alt for stor seng, hvilket skaber utryghed. Med tiden kan du tage puder og tæpper op og sengens størrelse vil passe til hunden, i takt med at den udvikler sig og vokser sig større.

Køb en kvalitetsbevidst seng

Når du beslutter dig for at købe en seng til din bedste ven anbefales det, at du går efter en kvalitetsseng. Din hund kan godt lide at putte, lege og boltre sig i sin seng, så sengen skal kunne holde til lidt af hvert. Derfor bør du investere i en seng, hvor kvaliteten er i top, da du derved undgår at skulle skifte sengen ud efter kort tid. Gå efter en seng, der er fyldt med Memory Foam, der er højkvalitetsskum, som former sig efter hundens facon og samtidig reagerer på hundens kropsvarme. Den bløde seng vil uden tvivl være et stort hit hos din firbenede ven og vil give hunden en klart forbedret søvn. Vær også bevidst om at gå efter en seng, der er lavet i et slidstærkt materiale, da det sikrer sengen en lang levetid samtidig med, at den kan holde til at blive brugt til sjov og leg. Ældre og svage hunde kan have brug for særlige hundesenge, der opfylder nogle specielle krav. Heldigvis findes der er bredt udvalg af kvalitetsbevidste senge, der er velegnede til ældre hunde og som forbedrer livskvaliteten hos hunde med hoftedysplasia, gigt samt andre lidelser. Det er en god idé, at få kompetent vejledning, når du er på udkig efter en hundeseng med særlige behov.

Fordele ved en seng til din bedste ven

Der er rigtig mange fordele ved at købe en god seng til din bedste ven. Ikke nok med, at hunden får en god nattesøvn, hunden får også sin egen lille base, hvor den kan gå hen, hvis den har brug for at trække sig lidt tilbage eller trænger til at slappe af. Sengen bliver en tryghedsbase for hunden, hvil-ket også kan være en stor fordel, når hunden er alene hjemme. Hunden vil som regel søge hen til sin base, hvis den keder sig eller ikke ved, hvad den skal gøre af sig selv. På den måde undgår du med stor sandsynlighed, at din hund putter sig i sofaen, hvilket mange hundeejere ikke ønsker. Når du skal placere sengen til hunden, skal du kigge på din hunds signaler, sovemønstre og behov. Mange hunde kan godt lide at være i nærheden af sine ejere og være der, hvor der sker noget. Andre hunde kan have brug for at trække sig lidt tilbage og kan have behov for ro af og til. Lyt til hunden og placer derefter sengen der, hvor du vurderer, at det passer bedst for din hund. Hunde-sengen bør som udgangspunkt ikke placeres i soveværelset, men derimod nærmere i gangen tæt på soveværelset. Mange hunde ønsker at være i tæt kontakt med ejerne, hvorfor det ofte ses, at hundesenge placeres i køkkenet eller i stuen. For at gøre din hvalp eller hund tryg ved hundesengen, kan der med fordel i starten placeres en godbid i sengen af og til. Det vil give hunden en positiv oplevelse, når hunden finder godbidden og lige så stille, som hunden bevæger sig mere og mere op i sengen, vil den erfare, at det er et rart og trygt sted at være. Hvis du har en hvalp, der endnu ikke er tryg hos dig, grundet de mange nye ind-tryk, kan du starte med at placere hundesengen ved siden af din egen seng. Med tiden kan du trække sengen længere og længere væk fra soveværelset og på den måde bliver hvalpen tryg og rolig ved at sove i sengen, selvom den ikke står lige ved siden af dig længere. Med en hundeseng får du din egen seng og din sofa tilbage igen.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |