Derfor skal du vælge en optiker

30. December 2015

Har du synsproblemer og overvejer at få dine øjne undersøgt? Så bør du gå til en optiker. Når du henvender dig til en autoriseret optiker, er du nemlig sikret den rette rådgivning og faglige indsigt. Øjnene er nogle af dine vigtigste og mest komplekse organer, da de gør dig i stand til at registrere verden omkring dig. Det er derfor vigtigt, at du passer godt på dem, hvorfor det er afgørende, at du ved syns- og øjeproblemer opsøger de rette fagfolk og sundhedspersoner, der har kendskab til øjet og dets funktioner. Sådanne fagfolk er de autoriserede optikere, der er uddannede til at kunne udføre, evaluere og dokumentere optometriske opgaver og synskorrektion, og derved kan give korrekt vejledning, instruktion og rådgivning.

Hvad er en optiker?

For at have ret til at kalde sig optiker skal man have en autorisation fra Sundhedsstyrelsen, hvilket man i dag kun kan få, hvis man har en professionsbachelor i optometri. Det er din sikkerhed for, at optikeren har den rette viden og indsigt om øjet og det visuelle system og besidder stort produktkendskab og kvalitetsbevidsthed for at kunne vejlede og rådgive kunder samt kontrollere om produkter er kvalitetsmæssigt forsvarlige.

Optikerens kompetencer

Det betyder, at en autoriseret optiker er i stand til at tilvirke briller, kontaktlinser og andre optiske hjælpemidler til korrektion af synsfejl samt foretage synsundersøgelser, udmålinger og korrektioner af synsfejl. Det er dog vigtigt at slå fast, at en uddannelse som optiker ikke skal forveksles med den medicinske uddannelse som øjenlæge, og en optiker har pligt til at henvise dig til læge, øjenlæge eller anden sundhedsperson, hvis der observeres behandlingskrævende sygdom.

Særligt i Synoptik

Når du besøger en af Synoptiks mere end 100 butikker fordelt over hele landet, vil du altid blive mødt af fagligt dygtige og servicemindede medarbejdere, der har som mål at betjene dig bedst muligt og give dig en unik kundeoplevelse. Det sikrer vi blandt andet via gratis hjælp og rådgivning – eksempelvis fra vores brillestylister, der er uddannede af Dennis Knudsen.

Unik Certificeret Synsprøve i Synoptik

Samtidig er Synoptik den eneste optikerkæde i landet, der tilbyder en synsprøve og et kontaktlinsetjek certificeret af Dansk Standard, hvilket er din garanti for ensartet høj kvalitet hver gang. En Certificeret Synsprøve er en systematisk og dybdegående gennemgang, der består af samtaler, målinger og analyser, hvilket giver dig et komplet billede af din synsfunktion, så dine nye briller eller kontaktlinser bliver skræddersyet dine behov. Bestil en Certificeret Synprøve online.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |