En lille nisse rejste

30. December 2015

Sangen ”En lille nisse rejste” er skrevet af Julius Christian Gerson i 1845. Den handler om en nisse, der rejser ud i verden for at finde verdens største mand. Han kommer til ”… hvor kæmpekålen gror”, men han synes ikke nogen af disse mænd er store. Han går derefter ned til vandet, hvor han ser sit eget spejlbillede og dermed verdens største mand. For et barn er denne sang En lille nisse rejste en sjov historie om en nisse på eventyr, som misforstår sit spejlbillede og tror han selv er verdens største mand på grund af at vandet forvrænger hans spejlbillede og får ham til at se større ud. Går man dybere ned i teksten kan den dog fortolkes på en anden måde. Det kan tænkes at Gerson prøver at beskrive en dannelsesrejse, og at ”den største mand” ikke skal ses som den højeste mand, men derimod den mand som finder sig selv. Det sidste vers kan altså forstås på den måde at ved at finde sig selv har den lille nisse realiseret målet ved rejsen – at finde sig selv. Selvom denne sang er skrevet tilbage i 1845, er temaet stadig aktuelt i dag. Vi har alle så travlt med at leve op til de idealer medierne sætter for os, at vi nogle gange glemmer at finde os selv i jagten på det rigtige job, den perfekte krop eller økonomisk frihed. Det bedste ville måske være, at gøre som den lille nisse og tage ud i verden for at finde os selv og ikke bruge så meget tid på, at forsøge at lave op til et ideal som realistisk set ikke er til at opnå. Får hvad sker der efter man har fået det ”perfekte” job, den ”perfekte” krop og tjent en masse penge? Man vil have mere! Vi som mennesker er sjældent tilfredse, og vil som ofte forsøge at skabe mere værdi, købe flere ting og få en pænere/tyndere krop, men hvornår er det nok? Ved at finde sig selv som menneske og stille sig tilfreds med sin plads i livet, får man pludselig en frihed til at gøre dét der gør en glad. Så måske var det en ide at stoppe med at jagte perfektionen og i stedet forsøge at finde sig selv Teksten til En lille nisse rejste her og find musikken til En lille nisse rejste her Vi ønsker alle en god jul!
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |