Få gode råd til den store efterårsrengøring

30. December 2015

Gode råd til efterårsrengøring

Det er nok de færreste, der ligefrem ser frem til at skulle i gang med den store hovedrengøring, men det er en rigtig god ide, der kan betale sig i sidste ende. Man plejer at snakke om den store forårsrengøring og ligeledes efterårsrengøringen. Her skal du helt i bund med snavset, og ud i alle hjørner, så du sikrer, at du får det bedst mulige indeklima. Hvis du ikke føler, at du har tiden eller energien til at få gjort ordentligt rent, er der heldigvis hjælp at hente. Ved at indhente tilbud på et erfarent rengøringsfirma, kan du hurtigt få overstået rengøringen, så du kan bruge din tid på andre ting, der betyder noget for dig. Der er penge at spare ved at indhente tilbud på rengøringen ved forskellige udbydere. Samtidigt sikrer du at prisen bliver specifikt afpasset til din rengøringsopgave. Du kan gratis indhente tilbud på rengøring lige her. Vær sikker på, at du i din beskrivelse af opgaven får beskrevet alle de vigtigste områder, der skal rengøres.

Dette skal du især gøre rent

En efterårsrengøring indebærer selvsagt at du får gjort hele huset virkeligt grundigt rent. men der er dog visse områder af dit hus eller lejlighed, som du skal være særligt opmærksom på at få rengjort.

Soveværelset

Soveværelset er et rum, som du bruger i rigtigt mange timer og hvor det er rigtigt vigtigt med et ordentligt indeklima. Det vil sige at du skal helt under sengen og få alle støvkugler med ud. Derudover er det ekstremt vigtigt jævnligt at få vasket sine dyner, hvilket efterårsrengøringen er en oplagt anledning til at få gjort. Det er især nødvendigt hvis du er allergiker. Du kan vaske de fleste dyner ved 60 grader og herefter tørretumble. Smid et par tennisbolde med ind i tørretumbleren, så dunene/fjerene ikke klumper sig sammen efter vasken. Læs altid vaskeanvisningerne på selve dynen inden du vasker. Du kan også overveje om det er tid til at skifte sin topmadras ud. mennesker sveder enormt meget i løbet af en nat, som bliver suget ind i madrassen, dynen eller fordamper. derfor er det også altid en god grundregel at lufte dit soveværelse ud lige inden du ligger dig til at sove.

Køkkenet

Udover soveværelset er det en rigtigt god ide at være særligt grundig i køkkenet. Der er meget der kan gå galt, hvis du har en dårlig køkkenhygiejne. Alt fra dårlige madvarer, til møl og rotter kan blive en realitet, hvis du ikke tænker dig om. Derfor skal du have tømt alle dine skabe og have tørret dem af. Gryn, mel og lignende bør altid opbevares i lufttætte beholdere, så du undgår at eventuelle møl spreder sig. Dit køleskab skal også have en ordentligt overhaling. Køleskabet er tit et overset punkt, men det giver rigtigt god mening at holde dit køleskab helt rent, da det er der du opbevarer alle dine madvarer. Tøm køleskabet og tag alle plader ud og vask dem med almindeligt opvaskemiddel. Derefter kan du desinficere køleskabet videre med klorin opblandet i vand. Du kan selvfølgelig ikke se bakterierne med det blotte øje, men eksempelvis saft fra kød kan være særdeles sundhedsfarligt. Generelt skal du sørge for en god hygiejne i dit køleskab. Sørg for at holde en max temperatur på 5 grader celsius og hold kød adskilt fra grøntsager og salat. Sørg for at rense udløbet nederst bagerst i køleskabet, så eventuel væske har frit udløb.
Du kan også vælge at afrime din fryser i samme omgang og få tømt ud i alle de gamle madvarer du har liggende. Mange har gode intentioner om at bruge de ting de har liggende i fryseren, men får det efterfølgende aldrig gjort. Enten fordi de glemmer at det ligger der, eller fordi de ikke får tøet dem op i tide. Som et godt råd kan du have et skema hængende på din fryser, hvor du noterer hver gang du lægger en madvare i fryseren. Noter hvad det er og hvilken dato du har lagt det i. Noter desuden på selve madvaren hvad det er den indeholder. Når madvaren først fryser til, kan det være svært at skelne den ene pakke kød fra den anden.

Ready, set, støvsug!

Derudover skal du have vasket gulve, støvet af, banket tæpper, vasket vinduer og så videre for at få efterårsrengøringen helt fra døren. Sørg altid for at lufte godt ud. Især om vinteren, hvor det tilrådes at gøre at hver dag. Husk at slukke radiatorer mens du lufter ud. En grundig rengøring højner kvaliteten af dit indeklima, hvilket giver dig et bedre helbred, så bare kom i gang med kosten!
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |