Oplev Thailands flydende markeder

30. December 2015

Hvis du vil opleve Thailands legendariske, flydende markeder, kan det betale sig at stå tidligt op – for selv om de ofte beskyldes for at være turistfælder, vil du i den sprøde morgenluft kunne opleve noget af autenticitet, der oprindeligt var med til at gøre markederne så populære.

Thailands mest berømte flydende marked

Når de fleste tænker flydende markeder i Thailand, tænker de på Damnoen Saduak, som besøges af store mængder turister hvert år, når de er på dagsudflugt fra Bangkok eller nærliggende badebyer som f.eks. Hua Hin. Men på trods af de mange turister, er der stadig noget af Damnoen Saduaks gamle sjæl tilbage, når lokale handlende køber og sælger frugt, grøntsager og blomster fra små trækanoer. Det hele udgør et farvestrålende og fascinerende bagtæppe til en unik markedsoplevelse, og det er med god grund, at markedet er blevet legendarisk hos Thailand-fans. På nogle af bådene er der monteret et gasblus, så sælgeren på få minutter kan fremtrylle enkle og velsmagende wokretter af grøntsager, krydderurter, nudler og rejer. Her er altså også mulighed for et simpelt måltid i en noget utraditionel version af Thailands berømmede gadekøkken.

Den komplette forvandling

Og når markedet åbner tidligt om morgenen, er det det, som præger aktiviteten: handlende der padler roligt fra båd til båd, fødevarer der skifter hænder og velduftende nudelsupper. Men omkring kl. 8.30 skifter markedet karakter, og de fleste madbåde forsvinder, mens både med sivhatte, træfigurer, pandekager og souvenirs begynder at dominere. Kort efter ankommer de første taxabåde med turister, og en halv time senere kommer det store ryk-ind, når de første busser ankommer fra Thailands hovedstad Bangkok. Den komplette forvandling fra autentisk thai-marked til hektisk turist-marked tager under en time, men forandring er total og markedet helt uigenkendeligt. Det er stadig sjovt og spændende, men hvis du vil have den oprindelige thailandske oplevelse, kan det altså betale sig at stå tidligt op og ankomme ved daggry. Det kan f.eks. lade sig gøre ved at overnatte i Damnoen, hvor markedet foregår, eller ved at tage en tidlig taxa fra Bangkok. Du kan bl.a. komme til Thailand med Nyhavn Rejser, der også arrangerer ture til Damnoen Marked. Andre markeder du kan besøge i Thailand, hvis du vil have en unik og anderledes shoppingoplevelse: - Søndagsmarkedet i Chiang Mai - Weekendmarkedet i Bangkok - Chinatown i Bangkok
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |