Leasing – skal man vælge ny eller brugt?

30. December 2015

Leasing kan være en økonomisk rentabel model, hvis dine behov passer, og efterhånden findes der en del forskellige leasingmodeller, der passer til forskellige typer kørselsbehov og forskellige kombinationer af privatkørsel og firmakørsel. Der er dog én ting, som du først bør tage stilling til: vil du lease nyt eller lease brugt? Der er fordele og ulemper ved begge dele, hvilket du kan læse om herunder.

Hvis du vil lease en brugt bil

At lease en brugt bil er som regel den billigste løsning frem for at lease en fabriksny bil. Som regel er brugte leasingbiler nyere biler, der er kørt til, men har kørt mindre end 50.000 km og dermed i praksis er så gode som nye. Brugtbilsleasing henvender sig både til dig, der vil privatlease og dig, der ønsker splitleasing, hvor udgifter deles mellem dig selv og din arbejdsplads. Med leasing af brugt bil skal du dog kigge dig godt for, da der hurtigt kan komme uforudsete reparationsudgifter, og da der ofte med de nyere brugte biler fuskes med kilometertælleren. Disse bekymringer kan dog elimineres, hvis du vælger All Inclusive Leasing, hvor du ikke selv skal tænke på reparation og service, da alt er inkluderet i prisen som en slags billig langtidsleje, hvor du kun skal koncentrere dig om køreglæden.

Hvis du vil lease ny bil

Leasing af ny bil er perfekt for dig, hvis du ønsker at køre i en fabriksny bil – især hvis du har smag for biler i den lidt dyrere ende af skalaen, og hvis du ønsker at ofte skifte din bil ud til en dyrere model. I sådanne tilfælde kan der være fordele ved leasing frem for køb. Du kan læse mere om leasing af fabriksnye biler hos f.eks. BAG, der står for leasing af BMW og MINI i Danmark. Leasing af nye biler er især en fordel, hvis du primært skal bruge leasingbilen i arbejdsmedfør, da dit arbejde har en del økonomiske fordele forbundet ved at vælge en leasingbil til din firmabil frem for at købe en firmabil til dig.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |