Sådan virker Zoneterapi

30. December 2015

Man har den antagelse, at der findes en vital energi, der cirkulerer i kroppen. Denne energi blokeres nogle gange et sted i organismen, og den zone blokaden er opstået i, vil blive påvirket. Alt behandling foregår derfor igennem foden, idet disse punkter kan sende signaler ud til resten af kroppen, og på den måde skabe en positivt virkning og fjerne blokaden. Zoneterapien blev for alvor kendt i det 20. Ã…rhundrede, hvor den amerikanske øre- næse- halslæge William Fitzgerald udgav bogen ”Zone Theraphy.” Men faktisk kan det spores helt tilbage til oldtidens Indien, Kina eller Egypten, hvor et egyptisk gravmaleri viser en tidlig form for zoneterapi. Men tilbage til Wiliam Fitzgerald’s bog. Den blev udgivet i 1913, og beskriver, hvordan han selv havde erfaret, at et tryk på bestemte steder på kroppen kan have en positiv påvirkning på de indre organer. Han mente, at disse såkaldte ”reflekspunkter” findes flere steder på kroppen, som f.eks. på hænder, ører, tunge og gane. Han inddelte kroppen i 10 zoner på langs, hvilket gav anledning til navnet zoneterapi. Zonerne startede i tåspidserne og endte i fingerspidserne, og ved at trykke inden for én bestemt zone kunne det lindre i hele zonen. Ideen om, at reflekszonerne findes i fødderne blev opstillet af Wiliam Fitzgeralds samarbejdspartner, massøsen Eunice Ingham. Hun har siden udgivet to bøger, som i 1970’erne blev oversat til dansk og vandt stor udbredelse. Det var i denne periode, at behandlingsformen for alvor vandt indpas i Danmark.

Zoneterapi fa Svendborg til København

Siden er det gået hurtigt. I 2005 havde hele 21,4 % af danskerne brugt zoneterapi på et tidspunkt, hvilket er en fordobling i forhold til 1987. Behandlingsformen bruges til at behandle alle mulige former for lidelser. Det kan være alt lige fra luftvejslidelser til allergi til led- og muskelsmerter. Nogle bruger også behandlingen til stimulation af veer under fødsler. Derudover har man undersøgt zoneterapis virkning på astmapatienter. Dette eksperiment viste dog, at alle patienter var overbeviste om, at de havde fået aktiv zoneterapi, selvom halvdelen kun havde modtaget passiv behandling. Alle mente også, at deres livskvalitet var forbedret, og det var altså problematisk for zoneterapeuterne. Bedringen var altså ikke kun forbeholdt dem, der havde fået foretaget zoneterapeutisk behandling, og effekten kunne ikke direkte bevises. En del af hele sammenhængen imellem foden og organerne forsøger man at forklare med daoismen, hvor man har forestillinger om blandet andet kroppens energier. Derfor mener man også, at det er vigtigt at man selv går ind til en behandling med åbent sind. Hvis man er skeptisk fra start, sendes der nemlig dårlige energier ud i kroppen, og behandlingen vil derfor ikke have samme effekt. Man siger, at zoneterapi i sin oprindelse er en religiøs behandlingsform, og at religiøse forestillinger og ideer har påvirket alle. Både zoneterapiens grundlæggere og helt frem til dem, der udøver zoneterapien i dag. Man skal dog passe på med at generalisere. For det er aldrig helt klarlagt, hvordan zoneterapi egentlig fungerer, og derfor er der zoneterapeuter, der har forskellige overbevisninger om, hvad det er der virker. Nogle ser måske mere deres behandling som en slags fodmassage, imens andre tror på det mere overnaturlige. Lige meget hvilken overbevisning man er til, så er der altså rigtig mange, der har erfaring med, at zoneterapi rent faktisk virker. Og det kan løse både psykiske og fysiske problemer f.eks. hjælp til rygestop og vægttab eller motivation i forbindelse med personlig træning m.m.. I hvert fald hvis du spørger zoneterapeuterne. Der er tale om en alternativ behandlingsform, så der kan aldrig helt gives garantier på, at det vil helbrede dig. Igen kommer det nok an på, hvor åben man selv er overfor behandlingen, og hvor meget man selv tror på et godt resultat. Men faktum er, at fra det i 1913 blev præsenteret som en ny teori og frem til i dag, er det blevet mere og mere udbredt. I dag kender alle som sagt til behandlingsformen, og lidt over en femtedel af hele den danske befolkning har rent faktisk besøgt en zoneterapeut. Det er altså ligefrem gået hen og blevet helt almindeligt, så mange dansker vil nok ikke se det som en alternativ måde at blive behandlet på. Selvom det for nogen kan lyde mærkeligt, at et tryk på fødderne kan lindre mavesmerter, så er der nok ikke mange der vil rynke næse, hvis de hører, at nogen i omgangskredsen besøger en zoneterapeut. Det er efterhånden det samme som fysioterapeut og akupunktur, og er altså almindeligt kendt i det danske samfund.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |