Sådan bliver du speciallæge

30. December 2015

I store træk, skal man naturligvis have sin studentereksamen for at komme ind på medicinstudiet. Efter at have studeret medicin på universitetet, og have aflagt lægeløftet må kalde sig læge. Selve medicinstudiet tager ca. seks år, og så får man sin autorisation og titlen cand.med. Efterfølgende går man i en klinisk basisuddannelse for at tilegne sig viden på flere områder, og dette tager ca. et år. Man får løn under hele den kliniske basisuddannelse, og på et tidspunkt i forløbet skal man deltage i et forløb med læring og pædagogik. Så skal man på introduktionsuddannelse, hoveduddannelse og en teoretisk uddannelse. Herefter skal man virke som praktiserende læge for at samle point til en eventuel videreuddannelse inden for et special fag. I Danmark er der 25 godkendte specialer, hvilket kan være alt fra almen medicin til klinisk biokemi og plastikkirurgi. Det er indenfor disse specialer, at der er behov for flere lægeuddannede, så vi kan få flere uddannede speciallæger i Danmark. Tilbage i 2008, hvor overgangen fra turnus til klinisk basisuddannelse blev virkelighed kom også den såkaldte fireårsregel. Denne regel beskriver, at man som lægeuddannet skal påbegynde et hoveduddannelsesforløb i et medicinsk speciale senest fire år efter første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse. Fireårsregelen for speciallæger gælder alle der allerede har tilegnet sig rettigheden til selvstændigt virke efter den kliniske basisuddannelse. Rent praktisk betyder det, at er man omfattet af turnusordningen fra før 2008, er man ikke omfattet af denne regel. Kommer man som udenlandsk læge til Danmark, hedder fristen tre år fra opnåelsen af selvstændigt virke til hoveduddannelsen skal være tiltrådt. Dette refereres til som værende treårsreglen og ses oftest brugt hos læger, der får overført deres udenlandske uddannelse til et Dansk forløb. Selve speciallæge autorisationen opnås ved at følge et særligt forløb. Efter endt kandidatgrad fra et universitet samt 12 måneders basis uddannelse skal man ansættes i en introduktionsstilling, som varer mellem 6 måneder og 1 år. Herefter skal man deltage i en hoveduddannelsesforløb som varer mellem 48 og 60 måneder. Herefter kan man søge om speciallægeautorisation indenfor sit fag. Selve ansøgningen til speciallæge skal gå til Sundhedsstyrelsen, som vil tjekke nogle få ting inden de frigiver autorisationen. Der er to bekendtgørelser, den fra 1996 og den fra 2003 der skal være overholdt. For det første, skal du, hvis du er startet på din hoveduddannelse inden den 1. januar 2004 have underskrevet det såkaldte CS-bilag af den uddannelsesansvarlige overlæge. Dette fungerer som bevis på, at du har gennemført delforløbet. Har du deltaget på flere delforløb, skal du have CS-bilag på dem alle. Din ansøgning om speciallæge autorisation kan sendes til Sundhedsstyrelsen seks måneder før uddannelsen forventes afsluttet. Dette betyder, at du allerede under uddannelsens sidste fase, kan begynde at planlægge, hvordan din tid efter uddannelsen skal bruges. Det kan være du allerede har fundet job, eller har planer om at fortsætte på din nuværende arbejdsplads når du får din autorisation. Er du derimod startet på din hoveduddannelse efter 1. januar 2004 skal du følge 2003 bekendtgørelsen. Du skal fortsat have underskrevet en del papirer efter hvert delforløb, men dette er ikke længere et CS-bilag, men nærmere en attest for gennemført uddannelse. Den nye form for dokumentation fortæller blot din kommende arbejdsgiver, at du har gennemført forløbet med mindre end 10% fravær. Det fortæller intet om, hvorvidt du har lært det du skulle på feltet jævnfør uddannelsens målbeskrivelse. Derfor er et godt råd, at huske at få en udtalelse fra dit uddannelsessted eller en underskrevet Logbog, således at de fagområder du har lært noget om, også kan dokumenteres indlært. Logbogen er et dokument, hvor samtlige erhvervede kompetencer nedskrives. Alle kompetencer og godkendte uddannelsesfelter skal underskrives og stemples for at være attesteret korrekt. Alle specialeselskaber har målbeskrivelser der indeholder de kompetencer, som det forventes at den studerende har tillagt sig efter endt forløb. Det er på baggrund af disse målbeskrivelser, at selve uddannelsen i det speciale, som lægen har valgt, er tilrettelagt. Hvis du ønsker at vide mere omkring vejen til at blive speciallæge, kan du finde information omkring introduktionsstillinger, uddannelsesprogrammer, delbeskrivelser, uddannelsesforløb, kompetencemål, specialespecifikke kurser samt almindelige kurser og portefølje/logbog systemet kan du finde al informationen på denne hjemmeside. Det skal blot slås fast, at mulighederne er mange når man ønsker at blive special læge. Der findes så mange forskellige specialer, at det endda kan være svært at vælge.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |