Skiferie til Norge

30. December 2015

I dag er Norge danskernes foretrukne skidestination, og det er ikke uden grund, at vi foretrækker at drage mod nord, når der skal stås på ski. Vort norske broderfolk har i den grad forstået at udvikle områder, som indeholder alt det, som moderne skiløbere ønsker sig af en ferie.

Meget mere end skiløb

I dag foregår skiferien ikke kun på pisterne, men også udenfor. Udbuddet og kvaliteten af aktiviteter for børn og voksne, efter at de har spændt skiene af, er gået hen og blevet en vigtig del af en skiferie, og her er vi gået hen og blevet kræsne. Mange familier forventer, at skiguiderne taler dansk, at der er børneklubber med danske medarbejdere, og at maden er børnevenlig. Når det gælder aktiviteter og faciliteter for de voksne, så skal der helst være mulighed for at slappe af i wellness- og spaområder, hygge i lounges og barer og købe ind i nærheden. Alt dette og meget mere har man forstået at inkorporere i de norske skiområder, og da servicen og kvaliteten er helt i top, er det ikke underligt, at vi elsker at holde skiferie i Norge. Specielt hos familier er skiferier i Norge et hit. Den korte transporttid og et sprog, som selv børn kan forstå eller føle sig tryg ved, er helt sikkert en meget vægtig årsag til, at Norge er blevet så attraktivt.

Skiløb for alle

I begejstring over alt dette skal vi naturligvis ikke glemme det vigtigste på en skiferie, nemlig mulighederne for at stå på ski. Også her er Norge fantastisk. Der findes pister og løjper for alle, både store og små, nybegyndere, habile skiløbere og eliteudøvere. Dertil kommer, at Norges geografiske placering betyder, at der er snegaranti på mange skisportssteder, ligesom der er sne i de norske alper fra november og frem til maj.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |