Wallstickers er fremtidens tapet

30. December 2015

Mange af os har været der – rodende rundt på gulvet i en ny lejlighed, med lange baner taper, der klistrer sammen, knækker, klasker ned på gulvet, er svære at få fra hinanden og helt umulige at hænge lige op uden kanter. Et smukt opsat tapet er fantastisk til at give et hjem et personligt og unikt udtryk. Men helt ærligt – hvorfor skal det være så svært? Heldigvis kan man med wallstickers opnå samme effekt, og helt uden malerruller, spande med lim og bøvl og ballade for de fumlefingrede.

Næsten uendelige muligheder

Du forbinder måske wallstickers med klistermærker med blomster, sommerfugle eller citater – og det kan det også sagtens være. Men der er skam også andre typer wallstickers. F.eks. kan du få ”tiles”, en slags store klistermærke-kvadrater til væggen, der virker på præcis samme måde som tapetbaner. Bortset selvfølgelig fra, at de er lavet af selvklæbende folie og derfor er meget nemmere at montere. Med disse tiles kan du få en hel mønstret væg, eller måske endda beklæde et helt rum med wallsticker-tapet. Du kan selvfølgelig også stadig finde et kæmpe udvalg af de mere almindelige wallstickers med f.eks. dyr, fugle, blomster og tusind andre ting - mulighederne er næsten uendelige, og kun fantasien sætter grænser, når du vil indrette dig med klistermærker til væggen.

Væggene på børneværelset

De fleste børn er vilde med f.eks. bamse og kylling, Peter Plys eller figurer fra Disney. Med wallstickers bliver det nemt at give dit barn deres store idol på væggen – og det gælder også teenageren, der sværger til Justin Bieber eller One Direction.

Wallstickers og begrænsninger

Man skal være opmærksom på, at wallstickers hænger bedst og pænest på helt glatte overflader. Har du savsmuldstapet eller lignende, må du derfor regne med, at dine wallstickers sidder knap så godt – i værste fald kan de måske slet ikke sidde ordentligt fast. Og under alle omstændigheder vil holdbarheden sandsynligvis forkortes. Hvis du er i tvivl, om dine vægge er velegnede til wallstickers, kan du eventuelt høre hos den forhandler, som du planlægger at købe hos – så du ikke ender med et ærgerligt fejlkøb.  
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |