Spar penge, monter selv dit gulvtæppe.

30. December 2015

Når man vil have nyt gulvtæppe i huset, er det ofte en større udskrivning på budgettet. En stor del af beløbet går dog til montage, som af mange firmaer afregnes pr. m2, eller som mindstepris på eks. 500 kr. Hvorfor ikke tjene de penge selv, når det er så relativt nemt at montere sit eget tæppe. I det følgende, beskrives arbejdsgangen i monteringen fra start til slut.

Inden du køber tæppe: Tag selv dine mål hjemmefra. Husk at måle ind i alle hak, såsom altandøre, døre, vindues eller radiatorhak. Den sikre løsning er, at tegne rummet op og skrive mål på alle linier. læg altid 5-10 cm til i længden på tæppet.

Nødvendigt Værktøj: Knibtang. lille koben eller flad skruetrækker, Hobbykniv som ikke nødvendigvis behøver at være en Stanley, dog anbefales en kniv med knækblade, rigeligt med knækblade, evt. en hammer og søm/dykkere, til fodpaneler/lister og dobbeltklæbende tape.

Klargøring af rummet til montering: Hvis det er muligt, fjern alle fodpaneler, nummere'r dem evt. da det så er  nemmere at finde rundt i dem når de skal monteres igen. Hvis der er fejelister, fjernes disse, og paneler og lister renses for søm. Derefter fejes/støvsuges gulvet grundigt, da selv meget små ujævnheder kan mærkes/ses gennem tæppet.

Montering: Rul dit tæppe ud i rummet, og sørg for at det kan nå hele vejen rundt. For at få tæppet til at ligge lige, udvælger man en væg, som synes lige, og ligger tæppet efter den. Husk, kun siderne på tæppet er lige/ægkanter. Når tæppet ligger hvor det skal, startes tilskæringen. Start evt. ud for en dør, og skær den vej rundt der passer dig bedst. Når man skærer op for dørhak, skæres tæppet på bagsiden. Skær forsigtigt ned gennem bagsiden af tæppet, uden at trykke for hårdt, så man kommer til at skære gennem begge lag. Skær udfor hvert gerigt. Skær tæppet til, ved først at trykke tæppet godt ind mod gerigt, panel eller dørtræ, brug evt. bagsiden af kniven til at trykke med, og skær derefter med kniven i næsten vandret position, og med et godt tryk ind mod gerigt, panel eller dørtræ. Husk altid SKARP KNIV, brug rigeligt med knivblade, især hvis der skæres direkte ind i mur eller lignende. Fortsæt tilskæringen hele vejen rundt. Der snittes lige op for radiatorrør, og opskæringen hæftes herefter med tape. Efter endt tilskæring, afsluttes med dobbelt klæbende tape, gerne hele vejen rundt, men dog ihvertfald i begge ender. Herefter monteres paneler eller lister igen, og tæppet er klar til brug. Glem alle gamle skrøner om at tæppet ikke må støvsuges med det samme, selvfølgelig må det, det.

 

God fornøjelse/arbejdslyst, og nyd de sparede penge...

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |