Danske virksomheder drukner sig selv i bureaukrati

30. December 2015

Man taler ofte om at stordrift har en masse fordele. Man kan centralisere ting få det maksimale udbytte af kernekompetencer hos få medarbejdere. Men kan optimere og lægge alting i processer. Ændringer skal beskrives så de er dokumenteret, og alle projekter bliver topstyrret således der er maksimal overblik over fremgang. Jo stordrift kan virkelig have sine fordele. Men der er også en tendens til at bureaukrati tager overhånd. Som et eksempel kan vi tage udgangspunkt i en IT afdeling i en større dansk virksomhed. Når forretningen har et ønske til en forandring i IT systemet Så skal der ofte laves en request til IT afdelingen for at få det gennemført. Denne request skal indeholde en business case der forklarer hvor mange penge forretningen kan forvente at tjene eller spare på pågældende rettelse, og dermed skabe grundlag for vurderingen om gennemførelsen. Denne vurdering skal nu gennemgås af IT afdelingens ledelse, som sammen med forretningen gennemgår om det nu også er nødvendig med denne rettelse. Hvis det viser sig at ændringen slipper igennem nåleøjet og kommer videre til selve IT afdelingen, så skal denne nu lave en analyse af ændringen og komme med et estimat på hvor lang tid det vil tage at gennemføre den, og hvad det vil koste i ressourcer. Herefter går IT afdelingen i gang med at udvikle og unit teste. Der bliver tilknyttet en projekt leder som tager over og koordinerer opgavernes udførelse i forhold til prioritering af yderligere opgaver. Når opgaven er færdig skal den unit testes, dette gøres af IT afdelingen selv. Herefter meldes den klar til assembly test i forretningen, som altid finder et eller andet. Dette skal beskrives og sendes tilbage til IT afdelingen som retter og sender til test igen. Dette kan forekomme flere gange. Når forretningen så har testet løsningen og fundet den acceptabelt, så skal ændringen lægges i produktion, og der skal laves request mod dette til hosting afdelingen. Samtidig skal der laves risiko analyse af hvad der sker hvis løsningen fejler. Efter flere månedes arbejde, mange timers dokumentation m.m. er rettelsen nu gennemført. Som modeksempel bruger vi vores lille virksomhed BilligEmballage.dk. Vi sælger emballage til små og mellemstore danske virksomheder. Virksomheden har 1 udvikler tilknyttet løsningen, og efter at medarbejderen har forklaret hvad problemet er , sætter han sig sammen med IT udvikleren og de løser sammen problemet. De tester samtidig med at det hele virker, og dagen efter er løsningen lagt i produktion. Faktisk bliver løsningen her bedre fordi brugeren sidder sammen med udvikleren, der kan fortælle ham nøjagtig hvorledes han godt kunne tænke sig det skulle virke. Holdning for denne artikel er ikke at den lille model kan bruges i de store virksomheder, selvfølgelig kan den ikke det. Og nogen grad af bureaukrati er selvfølgelig altid nødvendig. men der er ingen tvivl om at større virksomheder bør overveje om ikke deres procedurer ind imellem ikke kunne kortes lidt ned, og dermed undgå ned sætning af effektiviteten, fleksibilitet og innovation. Især i disse tider hvor det er vigtigt for en virksomhed at kunne agere hurtigt, så bør man ikke drukne sig selv i fordyrende processer, men istedet tro på at de menesker som skal udføre opgaven, godt kan gøre det uden at det er dokumenteret i unødvendig stor grad.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |