Skal jeg HIV-testes?

30. December 2015

Der findes nogle få situationer, som bringer dig i risiko for at blive smittet med HIV, som er det virus, der fører til AIDS. Hvis du har bragt dig i én af disse situationer, bør du blive testet, så du dels kan undgå at smitte andre og dels kan komme i behandling, så du undgår at udvikle AIDS. Der huserer forskellige fordomme om HIV og AIDS. Her følger en række situationer. Ved du, hvornår det er relevant at få foretaget en HIV-test?

Situation 1

Du har spist på en restaurant, hvor du har opdaget, at opvaskeren er bøsse! - Du behøver ikke få foretaget en HIV-test alene på den baggrund. HIV smitter ikke via berøring af de samme genstande.

Situation 2

En narkoluder har spyttet dig i ansigtet. - Du behøver ikke være nervøs. HIV smitter ikke gennem spyt.

Situation 3

Du har været med i et trafikuheld i Lesotho. Du mistede en del blod, men fik en blodtransfusion. - Det er en god idé at tage en HIV-test. I Danmark tests alt blod, der bruges til transfusioner, men det er ikke givet, at dette gør sig gældende i resten af verden – og Lesotho ligger i Afrika syd for Sahara, hvor HIV og AIDS er særligt udbredt.

Situation 4

Du lever i et fast homoseksuelt forhold med en mand, som du stoler 100% på. I dyrker af og til ubeskyttet sex – men kun med hinanden. I er begge testet HIV-negativ, og ingen af jer har andre partnere. - Der er ikke relevant grundlag for at få taget en HIV-test, hvis blot der er gået 8 uger uden ubeskyttet sex fra jeres tidligere HIV-test. I er begge HIV-negative, og HIV opstår ikke af sig selv.

Situation 5

Du og en anden mand har gennem længere tid dyrket ubeskyttet sex i det sydlige Afrika med hinanden og med en aktiv, prostitueret fra Letland. I bruger de samme kanyler, igen og igen, når I tager jeres heroin, og I deler gerne jeres kanyler med andre narkomaner. - Du skal absolut få foretaget en HIV-test. Du udviser alle tænkelige former for risikoadfærd.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |