Her kan I tage hen i sommerferien

30. December 2015

Hvor kan I tage hen, når I er på gennemrejse i Danmark? Det er et stort emne, for der er naturligvis tonsvis af muligheder, men her får du vores bud på nogle aktiviteter og seværdigheder, som er tiden og pengene værd.

Muséer og udstillinger

Der findes adskillige muséer og udstillinger i København, men en samling som er særlig interessant at besøge er Statens Museum for Kunst. Her findes der billedkunst, som er samlet i mere end 700 år, og det er især dansk billedkunst. Kører I lidt længere nordpå finder i muséet Louisiana i Humlebæk. Muséet er fokuseret på moderne kunst, så forvent udstillinger af nyere, ofte nulevende, kunstnere. Yderligere nordpå har vi Tegners Museum, som er beliggende i Dronningemølle i Nordsjælland. Muséet kaldes også en statuepark, da Tegners kunst består I store monumentale statuer og bronzeskulpturer. Området er fredet og der er adgang til området året rundt. I Ã…rhus har vi muséet Aros, som måske mest af alt er kendetegnet af figuren "Boy", der er en fire meter høj skulptur af en dreng, der sidder på hug. Muséet er forholdsvist ungt og har i skrivende stund 3 samlinger plus et bibliotek.

Forlystelsesparker

Hvis det ikke er det kulturelle, der trækker, så findes der en lang række forlystelsesparker rundt omkring i landet, hvor man kan underholde sig med rutschebaner, karruseller, spøgelsestoge og meget, meget mere. I og omkring hovedstaden har vi Tivoli og Bakken, som på hver deres vidt forskellige måder har noget at byde på. Tivoli er en betalingspark, hvor der skal betales entré. Bakken er åben for alle. Tivoli ligger lige midt inde i byen, Bakken ligger i skoven, nærmere betegnet i Dyrehaven. Begge haver er gamle, Bakken er endda en af verdens ældste, hvis ikke den ældste, og begge steder er derfor fyldt med kultur, nostalgi og historie. På sjælland finder vi også forlystelsesparken BonBon-Land, der nok stadig mest er kendt for de skøre bolsjer med de sjove navne. Forlystelsesparken har mere end 50 forlystelser, hvilket gør det til et rigtigt dejligt sommerland. Legoland i Billund er også et besøg værd. Forlystelsesparken der er kendt for sine klodser byder på oplevelser i Lego til alle. Der er masser af legepladser, rutschebaner og sjove aktiviteter for børn og voksne, som sagtens kan bruge en hel dag i parken.

Strande

Vi må ikke glemme de gode strande om sommeren. Og vi har faktisk mange dejlige strande i Danmark. For nyligt blev stranden på Skagen af CNN kåret som en af verdens 100 bedste strande. Men der er også andre dejlige sandstrande i Danmark. Strandene ved Vesterhavet er skønne om sommeren, selvom havet nogle gange kan være barskt. På SJælland har vi en dejlig strand ved Karrebæksminde, som udover at være en dejlig strand også har en skøn lokal fiskerby. Ved Hornbæk i Nordsjælland har vi også en skøn badestrand, der kan anbefales.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |