Christian Mørck, Frederiksberg, holdt Josep Puigmartí udstilling for vennerne i Danmark

30. December 2015

Christian Mørck var bevæget og overrasket over den tiltrækningskraft som Josep Puigmartí og hans kunst medførte i hans liv. » Jeg tvivlede et kort øjeblik på min egen intuition og søgte mine venners bekræftelse på om det kunne være rigtigt at Puigmartís kunstværker var så geniale. Derfor fik vi en container med kunst og senere Puigmartí til Danmark for at søge en afklaring på dette som jeg i dag vil kalde et kunstfænomen«. I 60’erne boede den spanske og anerkendte kunstmaler Josep Puigmartí i Sverige og på Nørrebro i Danmark - under opholdet i København udstillede han i Galleri Hybler i den russiske ortodokse kirke i Bredgade. Josep malede og levede sammen med blandt andet Salvador Dali, Man Ray og Marcel Duchamp i gennem 13 år i Cadaques. » Sammen med et par gode venner der også var blevet opslugt af Puigmartí og hans kunst, havde vi det tilfælles at vi troede vi var ved at blive afsporet fordi vi hele tiden blev draget i mod Puigmartí og hans kunstværker. Derfor besluttede vi at få en forsendelse af kunst hjem til København for at vise det frem for vores nære venner og bede om deres tilbagemelding «. Josep Puigmartí er et studium i de seneste 60 års moderne kunsthistorie. Værkerne spænder vidt i tematikker, teknikker og farvevalg og har stærke referencer til så forskellige stilarter som Ekspressionisme, Naivisme og Dadaisme. Stærkest hos ham står dog Surrealismen, som danner den røde tråd i hans mangeårige karriere. Det markante og velkendte surrealistiske formsprog, man blandt andet finder hos Dali, genfindes i Puigmartí’s værker. I flere sammenhænge er han desuden blevet sammenlignet med moderne kunstnere som Pablo Picasso, Alexander Calder og Andrè Masson. » Jeg lånte Hal-D på Holmen af Søren Søndergaard som location til at fremvise kunsten. Det var jo en privat og uformel fremvisning hvis formål alene var at få en tilbagemelding fra vennerne på om vi var blevet vanvittige, eller om Puigmart´s kunst bare er verdensklasse. Vi anede ikke noget om kunstudstillinger så vi hængte malerierne op med fiskesnore i det 20 meter høje lokale og så endda på sort baggrund. For at gøre det lidt hyggeligt tændte vi stearinlys i kandelaberne, fik en cool DJ til at spille fed musik og serverede samtidig lidt spansk vin og tapas. Stremningen og iscenesættelsen blev sat og krydret med en projekteret dokumentarfilm om Puigmartí på en sort baggrundsvæg i et relateret lokale ligesom vi rullede møbler ind fra Paustian til at sidde og nyde kunsten på «. Et af Danmarks største musikikoner oplevede denne dag Puigmartí som et kunstnerisk forbillede og fik senere en tatovering på ryggen af ham. Det der senere er blevet anerkendt som verdens dyreste tatovering. » Vi havde tilsammen inviteret 50 venner hvoraf mange af dem var fælles relationer såvel som familie. Det var en magisk eftermiddag. Stemningen og reaktionerne var over alt forventning. Malerierne var stærkt belyst og hang i luften som lysbilleder på den sorte baggrund. Musikken, den gode spanske vin og tapas såvel som de mange skønne mennesker, var i sig selv hyggeligt, men hold da fest hvor der var en smuk og uforglemmelig feedback. Alle fra vores familie og nære venner var meget imponerede og det føltes som en lettelse. YES, vi var ikke blevet vanvittige! Joseps kunst er bare fantastisk!«, beretter Christian Mørck (Skipper) og rokker med øjenbrynene. En af Spaniens mest anerkendte kunstkritikere, Francesc Miralles, kalder Puigmartí for ”et geni og en af verdens største nulevende kunstnere”. » Ud over familie og nære venner havde vi inviteret den daværende direktør Henrik Ypkendanz, bestyrelsesformand Flemming Lindeløv og ejer af Illums Bolighus Joacim Bruus med. Vi forestillede os nemlig, at hvis der var positiv feedback kunne det være sjovt at udstille Puigmartís kunst i det eksklusive og velbesøgte bolighus ved Amager Torv «. »Josep Puigmartí udstillingen i Illums Bolighus er den største event succes i Illums Bolighus´ historie. Ã…bningen var et guld event « udtaler direktør Henrik Ypkendanz til dagspressen » Nu var det private initiativ blevet mere alvorligt. Vi fik en utrolig flot og smuk opbakning af Illums Bolighus til at skabe åbningsarrangementet og en høj frihedsgrad til at gøre tingene anderledes. Denne gang inviterede vi 450 v.i.p. personer fra den danske elite, der blev tændt 1.000 stearinlys i hele bolighuset, ophængt og belyst kunst på væggene, fyret op for god musik så hele huset rungede, ligesom vi gentog succesen med gode spanske vine og tapas til den udvidede kreds. Sågar fik vi inden arrangementet trykt en kunstbog til formålet, og nu vidste vi også hvad de enkelte malerier skulle koste, hvis nogen skulle vise interesse for at købe. Selvom der blev solgt malerier på åbningsaftenen var det en kendsgerning at der blev handlet flere ejendomme blandt gæsterne end der blev købt malerier«, griner Christian Mørck. I februar - april måned 2008 blev Josep Puigmartí udstillet i Illums Bolighus til offentligheden » Josep satte pris på at vi tog initiativ til at højne kendskabet til ham og hans kunst i Danmark hvorfor han takkede ja til at flyve til Danmark og deltage på åbningsaftenen. Han blev stoppet af security i lufthavnen idet han havde samlet noget maling i nogle poser så han var sikker på at kunne arbejde selvom han var på rejse. Vi morede os over at han løb rundt på gangene på Hotel D’Angleterre for at få motioneret ligesom en sød dame ved Café Victor så helt chokeret ud da hun så Puigmartí og sagde ”Jammen, det er jo GUD”. Han lignede virkelig en gude person i hans fremtræden, og mange mennesker stoppede ham på strøget for at se på ham eller bare få muligheden for at tale med ham, selvom de ikke anede hvem han var. Josep er et stort menneske, og vil for altid være i mit hjerte«, siger Christian Mørck afslutningsvis og takker for interviewet der foregik på Frederiksberg Alle.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |