Virker proteinpulver?

30. December 2015

"Virker proteinpulver?"

Normalt ville jeg besvare dette spørgsmål med et spørgsmål, således: Virker? Hvad vil du gerne have det til?

Men jeg ved jo godt hvad du vil vide. "Forøger proteinpulver virkelig min muskelmasse, og hvor stor bliver jeg?" Problemet er bare at sådan kan man slet, slet ikke se på det, da proteinpulver blot er et kosttilskud, og ikke et vidundermiddel.

Alle mennesker har et proteinbehov. Det betyder at hvis du vejer 80 kilo, så skal du indtage mellem 2 og 2,5 gram protein per kilo kropsvægt, hvilket i det her tilfælde vil sige at du skal indtage 160-200 gram protein dagligt.

Om du får proteinerne fra kød eller om du får proteinerne fra proteinpulver, kan egentlig være ligemeget.

Jeg vil dog altid anbefale at du får proteinerne fra fast føde, dog ikke til træning - der synes jeg godt man kan tillade sig at tage en proteinshake før, under eller efter træning.

Grunden til at man tager en proteinshake umiddelbart før, under eller efter træning, er...

Proteiner er vigtige fordi meget af din krop består eller involvere protein i sig, dine muskler, din hjerne, selv din hæmoglobin som transportere ilt gennem kroppen består af protein.

Alt bliver fornyet i din krop konstant, indenfor de sidste 3 måneder er hele din blodforsnyning blevet fornyet. Indenfor den sidste måned er din hud og cellemembranceller blevet fuldstændig fornyet, og indenfor de sidste 6 måneder er alle dine proteinceller blevet komplet fornyet.

Når du træner "ødelægger du dine muskler", derfor indtager man en proteinshake, som kan bestå af 35 gram valleprotein og 300 ml mælk (3 dl). Valleprotein er hurtigoptagelig, hvilket betyder, at proteinen straks bliver brugt til at bygge det "ødelagte" op igen. Hver gang musklerne "ødelægges" på denne måde via træning, så er det fordi de bliver udsat for modstand som de ikke er vant til, derfor bygges de stille og roligt op på større og større niveauer, alt efter hvordan du træner

Protein er derfor vigtigt for at få det maksimale ud af din træning.

Du bliver som du spiser...

Det er faktisk rigtigt nok! Spiser du "rådne" proteiner i form af fastfood, flæskesværd osv. så er resultatet ligeledes en "råden krop", selvom det måske er lige overdrevet nok, men det hænger altså sådan sammen, at alt hvad du spiser bliver en del af din krop, og da din krop opbygges eller genopbygges hver dag, så vil den bruge de ressourcer du indtager.

Du kan sammenligne det således:

Hvad ville du helst bygge et hus af? Strå, gras og snor, eller solide mursten, cement og mørtel? Jeg ved godt hvad jeg vælger.

Derfor - proteinpulver virker, men hvis du kunne finde fast føde som har samme proteinindhold som en shake, og som er hurtig optagelig, så ville det være lige så godt efter træning - der er ingen forskel.

Proteinpulver i sig selv er intet vidundermiddel, det er blot udvundet protein, så det er meget nemmere at indtage.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |