Spis sundt og tab dig uden motion

30. December 2015

Jeg har tidligere skrevet en artikel omhandlende vægttab, faktisk flere, og i disse artikler har jeg altid nævnt motion som en måde at tabe sig på - det er dog ikke komplet nødvendigt med motion, når du skal tabe dig. Det er jeg faktisk selv et levende bevis på.

Det hele handler om kalorierne...

Det hænger sådan sammen at det mad du indtager er energi, og den energi har fået nogle værdier og navne, de 2 ting vi bruger i denne artikel er kalorier (kcal), og kilojoule (KJ).

1 kcal = 4,2 KJ (rundt regnet - i virkeligheden 4,186)
10 kcal = 42 KJ
100 kcal = 420 KJ
etc. etc. du har fattet pointen.

Det man først skal gøre er at finde sit ligevægtsindtag. Der findes forskellige "omregnere" på nettet, men eftersom vi alle er forskellige, vi alle har forskellig fedtprocent, og vi alle har forskellig mængde muskelmasse, så er det mere en rettesnor end et faktum.

Du kan bruge denne omregner: link - Linket åbner i et nyt vindue, og så indtaster du simpelthen bare dine informationer. Når du er færdig så skal du bruge dit "totale energiforbrug" som rettesnor, og måden du gør det på er således:

Lad os antage at dit totale energiforbrug er 2.500 kalorier dagligt, og at du vejer 80 kilo...

For at veje 80 kilo konstant, skal du i følge omregneren indtage præcis 2.500 kalorier om dagen, hvilket vil sige at hvis du ikke indtager mere end 2.500 kalorier dagligt, så vil din vægt stå på 80 kilo konstant. Det kan naturligvis svinge alt efter væskeindtag og småting.

Men hvis du så vil tabe dig alene ved at spise, så skal du til at tælle kalorier :)

En god rettesnor er at du trækker 500 kalorier fra dit ligevægtsindtag. Det svarer til at du vil tabe dig omkring 500 gram i ugen, hvilket er 2 kilo i måneden. På den måde kan du følge med, din krop kan følge med og ikke mindst din hud kan følge med.


Du skal nu indtage 2.000 kalorier om dagen - det er nu op til dig at bruge dem bedst muligt.

Du skal spise mad der mætter godt, hvilket vil sige, mad der har god fylde, mange fibre eller meget protein.

Eksempelvis er havregryn en god spise om morgenen - der er mange fibre i, der er proteiner, og mange vitaminer - derudover er der mælk med proteiner og kalk lige så.

Tænk over følgende...

100 gram chokolade = 400-500 kalorier.
100 gram blandet slik = 400-500 kalorier

400 g. bananer = 340 kalorier
600 g. pære = 348 kalorier
600 g. æbler = 312 kalorier
1.000 g. gulerødder = 360 kalorier
300 g. kyllingfilet = 300-360 kcal + 60 g. protein

Overstående er eksempler.. Chokolade gør dig måske glad i kort tid, fordi det udløser noget eufoisk i hjernen, men så snart du er stoppet med at spise chokoladen, så går det væk, og vil have mere.

Det er op til dig selv at tænke fornuftigt når du vil tabe dig. Spis 100 gram chokolade, eller spis 6 gange så meget i en frugtskål, og bliv mæt i længere tid :-)

Gode mættende råd...

  • Spis mad med højt fiberindhold
  • Spis mad med højt proteinindhold (hvis ikke du får nok igennem føden, kan du nemt og uden dårlig samvittighed supplere op med noget proteinpulver)
  • Spis mad med godt fylde
  • Drik 2-3 liter vand dagligt
  • Drik gerne 1 stort glas vand inden et måltid



MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |