Værd at vide om vægtløftningssko

30. December 2015

Hvis du dyrker vægtløftning, CrossFit, styrkeløft eller styrketræning - så er du med garanti stødt på øvelser som back squat, dødløft og military press. Disse øvelser stammer fra den olympiske disciplin vægtløftning, hvor man bruger disse øvelser hyppigt. Indenfor vægtløftning, har man altid brugt vægtløftningssko - som har en helt speciel udformning. En vægtløftningssko har en høj hæl og en hård sål. Dette er der en grund til, og det kommer dig især til gode, hvis du træner med frie vægte.

Hvad gør vægtløftningssko godt for?

Når du styrketræner med vægte, er dit mål at producere mest muligt kraft - og at denne kraft overføres til vægtstangen. Mange træner i løbesko, men sådan et par har en meget blød sål, der giver efter for din vægt, stangens vægt og dine bevægelser. Det er med andre ord ikke ideelt, at hverken producere eller overføre kraft fra sådan et underlag. Her kommer vægtløftningssko ind i billedet; de giver nemlig den bedste platform for kraftoverførsel. Du overfører mest muligt af den kraft du producerer, når du står på et solidt underlag, der ikke giver efter. Vægtløftningssko er derfor den ideelle løsning. En anden fordel ved vægtløftningssko er, at de bidrager til at du indlærer korrekt og ensartet teknik. Når du træner i et par løbesko, vil dine bevægelser ikke være ensartede, da de giver efter. Derfor ændres din løfteknik fra gentagelse til gentagelse, og du øger risikoen for skader.

Hvorfor har de en høj hæl?

Den høje hæl på et par vægtløftningssko bidrager til, at øge bevægeudslaget over knæet. Dette får de fleste til at sidde bedre i hugstillinger, da hælen kompenserer for manglende smidighed. Du kan sidde mere opret i hugstillinger, og du kommer derfor til at løfte med bedre teknik. Ydermere rammer du således også bedre de rigtige muskelgrupper - hvilket er alfa omega.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |