Overvågning i detailhandlen forebygger butikstyveri

30. December 2015

Overvågning er blevet et mere og mere udbredt fænomen i Danmark de seneste par år. Især detailhandelen har taget dette værktøj til sig i kampen mod tyverier. TV overvågning i butikker er ikke en sjældenhed i dag. Hvad enten der er tale om tøjbutikker med dyre mærker og dermed store værdibesiddelser, eller den lille, lokale kiosk på hjørnet, er overvågningskameraerne næsten altid til stede. Det tyder dermed på, at overvågning er et effektivt værktøj i kampen mod butikstyveri. Men hvordan kan det være? Den største effekt, som overvågning har i detailhandelen, er den forebyggende effekt. Den blotte tilstedeværelse af overvågning betyder simpelthen, at færre vil forsøge at stjæle fra den pågældende butik. Bevæger en person sig hen imod en butik med det formål at stjæle en vare, kan synet af et overvågningskamera nemlig virke særdeles afskrækkende. Det at stjæle fra en butik kan være nervepirrende nok, da tyven hele tiden er bevidst om risikoen for at blive opdaget og den efterfølgende strafs konsekvenser. Tanken om, at hele forløbet samtidig bliver filmet og optaget på bånd kan dermed forøge denne bevidsthed og gøre skrækken så stor, at personen vender om igen uden at bryde loven. Ikke alle lader sig dog afskrække så let. Især erfarne butikstyve kan have oparbejdet en sikkerhedsfølelse, der gør, at de tænker: ”Jeg kan godt narre kameraet”. Det er dog i mange tilfælde en falsk følelse af sikkerhed. Sikkerhedspersonalet i detailhandelen har som en af deres primære opgaver at håndtere butikstyveri og er dermed som konsekvens af deres arbejde blevet eksperter i at spotte mistænkelig adfærd. Med en række overvågningskameraer ved hånden gøres dette job mange gange lettere: I stedet for at gå rundt blandt hylderne og holde øje, kan de sidde i baglokalet og have et meget bedre overblik over alle de handlende. Overvågningskameraer har dermed en stor forebyggende effekt i detailhandelen. Den afskrækker mange fra at begå butikstyveri og gør det nemmere for personalet at tage tyveriet i opløbet i stedet for at måtte håndtere en besværlig kriminalsag, efter tyveriet er sket. Hvis du vil vide mere om videoovervågning til virksomheder så se mere her.
MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |