Fugleedderkopper i Danmark

30. December 2015

Normalt når man snakker fugleedderkopper, så menes der kæmpe store behårede edderkopper på 20 cm, og vejer 120 gram, men ikke denne gang. I Danmark har vi nemlig en fugleedderkop, men ikke sådan nogle som man umiddelbart tror.

Vi har én art i Danmark (Atypus affinis). Hunnerne i udvokset tilstand er 18-20 millimeter lang (1,8-2,0 cm), hannerne bliver op mod 12 millimeter (1,2 cm).

De er sjældne i Danmark, og de bliver anset som ufarlige for mennesker. I starten af 1900 tallet blev edderkoppen fundet på Nordøstsjælland, Danmark, og på Bornholm, man så dog i lang tid ikke nogen af edderkopperne, hvilket betød at der skulle gå 66 år før den igen blev fundet. Man troede derfor at den var uddød, men det skulle vise sig at være forkert.
For i 1994 blev den atter en gang fundet i Danmark, denne gang i Jylland.

Edderkoppen har en meget anonym brun nuance, med mildt behåret bagkrop. Den ligner egentlig mange andre almindelige edderkopper, men man kan kende den på dens giftkroge, eftersom dens giftkroge sidder parallelt, hvorimod andre edderkoppers giftkroge vender vandret mod hinanden.

Hvor lever edderkoppen?

Nu ved vi jo at den lever i Danmark, men den lever under jorden - faktisk det meste af dens liv. Det er muligt det er derfor der skulle gå så lang tid, før man atter skulle finde edderkoppen.

For det meste laver den danske fugleedderkop et langt rørspind på 20-30 cm nede i jorden, plus 5-6 cm spind der er over jorden. Og edderkoppen er ikke dum, for den kamuflere sine spind rigtig godt - den væver simpelthen grene, blade og andet sjovt den kan finde ind i spindet, således at dyr ej heller bemærker at de er på vej mod spindet.

Hvad spiser den danske fugleedderkop?

Edderkoppen spider småkravl i form af bænkebidere, biller, store myre osv... Måden den dræber sit bytte på, er ved at den holder lur som alle andre edderkoper. Den venter så på at et bytte når spindet, og så snart spindet rammes, og spindet har "fanget" byttet, så springer edderkoppen ud og spidder byttet med dens giftkroge.

Den slæber derefter byttet ned i dens spind, æder det, og efterlader ådslerne uden for boet.

MENU
0-100 | 100-200 | 200-300 | 300-400 | 400-500 | 500-600 | 600-700 | 700-800 | 800-900 | 900-1000 | 1000-1100 | 1100-1200 | 1200-1300 | 1300-1400 | 1400-1500 | 1500-1600 | 1600-1700 | 1700-1800 | 1800-1900 | 1900-2000 | 2000-2100 | 2100-2200 | 2200-2300 | 2300-2400 | 2400-2500 | 2500-2600 | 2600-7200 | 2700-2800 |